Kærligheden & Bønnestagen

31. juli 2015

Ferie er virkelig noget, jeg holder meget af. Korte eller lange er ligegyldigt, for det handler ofte bare om at skifte til et nyt sceneri for mit vedkommende. Nye oplevelser, andre sanseindtryk, anderledes dufte og god tid er nogle af hovedingredienserne.

God tid holder jeg meget af og har jeg alt for lidt af. I sommerferien fik jeg indhentet lidt af underskuddet og det resulterede i, at jeg fik fuldført to idéer, jeg havde planlagt for længe siden; nemlig to babytæpper af den helt klassiske slags. Det blev til Kærligheden og Bønnestagen.

Små, lækre tæpper

Jeg har strikket dem, så de nemt kan varieres i størrelsen og jeg har valgt, at de skal være lækre og sjove at strikke, men ikke kræve andet end basale strikkefærdigheder, så selv nybegyndere kan strikke dem. Kan man de mest basale strikketeknikker såsom ret, vrang, slå om og strik sammen, er man klar til at strikke begge tæpper, som nok kræver tålmodighed, men så også kun det.

Kærligheden

Kærligheden består af en remse, som løber over temmelig mange pinde, men ikke kræver andet end basale strikkefærdigheder og ellers ro til at navigere gennem pindene i den rigtige rækkefølge. Her er en overstregnings-tusch en god hjælper og så er det dejligt, at der hele tiden sker nyt, som giver lyst til lige en enkelt pind mere

Bønnestagen

Bønnestagen er et helt klassisk tag på snoninger. Jeg har valgt, at mønstret skal løbe over få pinde, men til gengæld være skarpt og markeret og det opnår jeg ved f.eks. at strikke tre masker ad gangen sammen, men igen kan man sagtens være strikke-novice og alligevel være med. Det er ikke spor svært.

Tæpperne er som sagt lette at variere i størrelse og der er anvisninger på dette i opskriften, ligesom mønstret, for begge tæppers vedkommende, er grundigt beskrevet og desuden vedhæftet som diagram.

Hvor er jeg glad for, at jeg endelig nåede i mål med et par af de mange idéer, der ligger og rasler oppe i hjernekisten :-)

God weekend derude ♥

I dag har Kenneth købt rabarberhorn

30. juli 2015

Kaffe og kage

I dag har Kenneth købt rabarberhorn til formiddagskaffen. Det giver energi og jeg elsker, at de er syrlige.

Hverdagen har ramt mig i en grad, så jeg er helt og aldeles brugt op, når vi går hjem fra Garnudsalg. Jeg lander mest af alt tungt i en sofa, hvor jeg sidder i noget, der kan minde om halvdød tilstand, mens jeg lader timerne passere og stille venter på, at jeg kan gå i seng. Det bliver aldrig sent.

Jeg er ikke den eneste. Resten af familien har været lige så trætte og brugte. Det er bare hårdt at finde ind i hverdagen igen.

Vi har haft endnu en lille ting, der måske har stjålet lidt energi. Ubevidst, men absolut tydeligt blev det, at i hvert fald jeg har brugt meget energi på at være nervøs for, om Oline blev optaget på sygeplejerskeuddannelsen, som hun gerne ville. Jeg har ikke sovet ret meget natten til i dag og da jeg mødte Oline i døren i morges og kunne se, at hun var optaget, kunne jeg mærke, hvordan et åg blev løftet af mine skuldre. Jeg er så glad på hendes vegne. Hun drømmer om at udvikles med faget og de muligheder, det giver. Hun har planer på den lange bane. Moderen er bare glad og tager én dag ad gangen, for jeg ved jo – fordi jeg er så forfærdelig fuld af livsvisdom (som om) – at verden hele tiden er i forandring og dit perspektiv derfor ofte flyttes og må revideres. Hvis du er heldig, er du i stand til at tilpasse din egen virkelighed til de drømme, du også har. Det håber jeg for Oline.

Nyt fra pindene – et strikket babytæppe

28. juli 2015

Nyt fra pindene

Jeg har fået strikket lidt i min sommerferie. Ikke nær så meget, som jeg havde planlagt og håbet, men omstændighederne gjorde, at det ikke blev sådan. Lidt blev det nu alligevel til og blandt det lidt voksede også et lille, skønt og strikket babytæppe frem. Det er en søskende til det babytæppe, jeg lige akkurat nåede at gøre færdigt, inden vi skulle af sted på ferie. Nu er de to. De er så fine, synes jeg.

Jeg har ikke fundet navne endnu. Jeg har heller ikke skrevet opskrifterne endnu. Jeg mangler billeder. Jeg når det nok og mens jeg venter på et hul med plads til den slags udskejelser, strikker jeg videre på lidt småting. De er hemmelige. I hvert fald en tid endnu :-)

eL Borini

28. juli 2015

Vi var ude at spise ganske få gange på vores sommerferie. Vi kan nemlig godt lide at lave mad og vi kan lide, at råvarerne er friske og udvalget bredere, end vi kender det fra Danmark. Det giver lyst til at spise grønt, sprødt og masser af lækkert kød, fjerkræ og ikke mindst fisk og skaldyr. Der var dog aftener – specielt i de sidste dage af ferien – vi nød, at køkkenet ikke var vores.

En af aftenerne tog vi til Issigeac for at prøve en af byens hyggelige restauranter; eL Borini. Den ligger i starten af byen lige overfor Palais des Eveques de Sarlat (Biskoppen af Sarlats palads), så vælger man – som vi gjorde – at sidde udenfor i den hyggelige gårdhave, har man udsigt til bagsiden af biskoppens palads, som nu ikke er sådan særligt grandiost. Til gengæld er gårdhaven utrolig stemningsfuld med udendørs springvand og blomster og slyngplanter allevegne.

eL Borini

eL Borini

Vi startede ud med en aperitif. Vi valgte en Kirr Royal, fordi det er noget, vi ellers aldrig drikker og det passede på en eller anden måde rigtig fint med, at vi har mistet min svigermor for nylig. Hun og jeg har drukket meget Kirr gennem tiden, fordi det virkelig var noget, hun elskede, så hun fik naturligvis en stille tanke den aften.

Vi fik serveret små, lækre appetitvækkere, Der var tortillas, melon og skinke og en skøn oliventapenade, mens vi kiggede menukortet igennem.

Alle valgte forskellige ting på menukortet. Oline var vist den, der tog prisen for den mest omfangsrige forret. Hun valgte at smage på en Déclinaison de Foie Gras de Canard IGP Périgord, som var en symfoni af varianter af andelever. Hun blev udfordret på både smag og tekstur. Vi var to, der hoppede på Foie Gras Mi- Cuit au Monbazillac sur Pain d’épice avec Chutneys de Pommes et Gingembre, som var en skøn udgave af Foie Gras med en frisk kompot af ingefær/æble og en valgte Salade Gourmande, Vinaigrette aux Noix du Périgord – en dejlig, klassisk salat fra området.

Forretterne var omfangsrige og vi blev omtrent mætte, inden vi var gennem dem. Alligevel havde vi lyst til sætte tænderne i hovedretterne. Oline fik Confit de Canard IGP Périgord, Sauce Mandarine et Gingembre. Amanda valgte også and og Kenneth og jeg valgte Plats Gourmand (dagens ret), som var det mest møre lam, jeg nogensinde har spist. Det smagte pragtfuldt.

Vi drak en rigtig god rosé til maden. Vi lod tjeneren vælge en af de lokale vine. Det var en fornuftig beslutning.

eL Borini

Vi fik plads til en dessert. Pigerne og jeg valgte sødt. Kenneth valgte lidt forskellige oste.

eL Borini

Det var en hyggelig aften med skøn mad, dejligt selskab og med temperaturer, der gjorde det til en nydelse at sidde udenfor i frisk, lun luft med duft af sommer og sol. Mætte og glade kørte vi hjem gennem en lys sommernat med udsigt til marker med solsikker, vin og halm. Vi så vilde kaniner og katte på jagt, da vi kørte ind ad den lille, smalle vej, som ledte til det, der var vores hjem i to skønne uger i det Dordogne, der har taget mig med storm.

Jeg glæder mig til næste gang, jeg skal spise på eL Borini ♥