Det startede smukt med sol over Aalborg

24. november 2014

Det startede smukt med sol over Aalborg. Det startede i tide til, vi kunne nå at få luftet både frue og hund i tørvejr. Jeg nød lyset. Jeg trængte, for jeg synes, at november har været mørk. Jeg kan mærke, at jeg trænger til og længes efter lyset. Det er til gengæld slut nu. Nu regner det.

Lyset ligger på lur, men her siler ned. Jeg sidder med kig til indkildevej og lyden af dæk på våd asfalt trænger uden problemer ind til mig. Pludselig bryder solen igennem et kort øjeblik og sjælen letter og jeg med. Oskar kryber ind i solen og ligger tilpas og nyder. Så bliver der mørkt og vi kan igen høre regnen.

Jeg arbejder med forskellige ting. Opskrifter, opdatering af lagerlister og telefonpasser er nogen af dagens små opgaver. Andre er grise-snore…

En lille gris kom marcerende...

Grisene skal have snor i ryggen. De skal pynte på et af butikkens små juletræer sammen med nogle hjerteranker, jeg skal udvikle lidt på i aften. Hvis jeg finder tiden altså …

En lille gris kom marcerende...

Jeg er langt fra at være der, hvor jeg er klar til jul og pynt og gran og gaver, men det kommer vel og hvem kan ikke spise risalamande måske?

Det er de lokale, der har indbudt til Marché Gourmand

23. november 2014

Marché Gourmand

Danmark er gråt, vådt og på vej ind i vinteren. Godt på vej. De sidste mange dage har lys været en mangelvare og jeg kan mærke det. Jeg savner det. Jeg mangler de vitaminer og den energi, der ligger gemt i lyset. Jeg bliver lidt træt, ugidelig og faktisk også sådan en, som sover lidt længere, når chancen byder sig. Der er ikke meget at gøre ved det, men en ting kan jeg gøre. Jeg kan dykke ned i min fine samling af fotos fra året, der næsten er gået.

I bunkerne genfinder jeg masser af minder, som indeholder sol, lys og varme. Der er nok at tage af. Ude og hjemme. Der har været mange, skønne timer i år. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil dykke ned i gemmerne ind imellem, når jeg trænger til at huske, at lyset vender tilbage med fornyet kraft. Jeg skal bare vente.

På billedet ovenfor er vi midt i juli. Vi sidder i en lille, fransk landsby og hygger os med mennesker, vi ikke har mødt før og heller ikke nødvendigvis møder siden. Vi er alle kommet for at spise, drikke og snakke. Det er de lokale, der har indbudt til Marché Gourmand og vi er mange, der har taget mod tilbuddet. Vi spiser mad, de lokale har lavet. Der er forretter, hovedretter og desserter. Der er vin, øl og vand. Der er tørrede frugter, slik og nødder. Der er godt selskab.

Det var den dejligste aften. Den er god at finde frem og varme sig ved på en grå søndag i november.

Jeg hækler & lytter & hygger

22. november 2014

Lørdag er gråvejr og jeg sover længe. Sådan i min verden. Jeg er først oppe halv otte og det giver lige nøjagtig tid til bad, oprydning, at skrive liste over det, jeg skal huske og siden brygge kaffe, inden jeg sætter mig til rette for at lytte til Mads & Monopolet. Min lørdag er ikke kompliceret. Det passer mig.

Jeg skruer en smule op for varmen. Det nærmer sig den tid, hvor det ikke længere er tilstrækkeligt med ganske lidt brug af radiatorer. Vi må i gang for alvor. Det værste, jeg ved, er at fryse. Jeg ved ikke noget mere forstyrrende. Jeg mister koncentration, fokus, tålmodighed og jeg bliver nærmest sort indeni.

Da alle forberedelser er gjort, griber jeg igen hækletøjet. Jeg har fået smag for at hækle igen. Jeg har altid hæklet. Jeg hæklede også her på siden, før det blev moderne og trendy igen. Det vil du opdage, hvis du bladrer i årene. Jeg kan nemlig lide det. Det er sjovt og helt anderledes end strik. Jeg elsker begge dele.

Jeg hækler flerfarve-hækling og jeg opdagede i går, da jeg ind imellem sad på sladrebænken i butikken og hæklede, at der er stor efterspørgsel på at lære det. Det må vi da gøre noget ved. Det er nemlig det nemmeste i verden og en verden af sjov og ballade åbner sig, når man lige får taget på det.

Mit første projekt med flerfarve-hækling var ternede grydelapper i orange og mørkebrun, så du kan sikkert godt regne ud, at det var engang i de tidlige halvfjerdsere, jeg var i gang. Farmor sad ved siden af og hjalp, når jeg havde brug for det, men ellers blandede hun sig aldrig. Kun én gang syntes hun, at hun var nødt til det. “Du får så ondt i hænderne, hvis vi ikke får styr på det nu”, sagde hun, da hun rettede min håndstilling. “Du skal holde på hæklenålen, som du holder på din blyant”, erklærede hun og sådan blev det og sikke meget lettere alting blev, da jeg fik styr på det.

Blander jeg mig så, når jeg ser dem, som holder anderledes på hæklenålen? Nej, men jeg har lyst til det hver eneste gang, for det gør den store forskel. Jeg lover det :-)

Lørdagssysler

Lørdagssysler

Om nogle timer rykker jeg igennem og stryger ud efter nogle kulørte lynlåse, men indtil da vil jeg nyde, at jeg har tid til at sidde og lave ingenting lige her ved siden af Kenneth ♥