Kaffen indtages på broen over voldgraven

6. juli 2015

Auxais, Normandiet, Juli 2015

Morgenen er fuld af sol. Kaffen indtages på broen over voldgraven. Jeg står stille og belønnes med de vilde kaniner, der fouragerer i græsset på den anden side af vandløbet og mens jeg står og vågner, svømmer en mosegris adstadigt forbi tæt ved mine fødder. Han har ikke det mindste travlt og jeg er ret sikker på, at det kan have været ham og vennerne, der holdt en lille fest i vandet nedenfor vinduet i aftes.

Han er skøn, som han svømmer i roligt tempo. Han er lige under mine fødder og jeg føler faktisk, at vi ser hinanden ind i øjnene, da han et øjeblik kigger op, inden han fortsætter. Han forsvinder rundt om hjørnet og ind i brinken. Det er sikkert der, han har en af sine indgange til det net af gange, der udgør hans bolig. Sikke en skøn oplevelse. Jeg vil prøve, om jeg en dag kan tage et billede af både ham og kaninerne.

Hestene græsser på marken længst væk. De går lidt til og fra og ind imellem står de lige overfor og pruster under træerne eller de tager ophold i huset, der yder lidt beskyttelse for vejr og vind. Fugle fløjter fra alle trætoppe og mens jeg står lige her, kan jeg høre, at Kenneth vågner og står op. Han har for alvor taget de tidlige morgener til sig og jeg har snart selskab. Måske jeg skulle lave en kop kaffe til ham …

Et guddommeligt stille sted langt udenfor lands lov og ret

5. juli 2015

Auxais, Normandiet 2015

Vi er landet det smukkeste, fineste og guddommeligt stille sted langt udenfor lands lov og ret. Helt derude, hvor man kun kommer ad små, smalle og umanerlig ringe veje, men det er hele turen værd.

Her er helt stille. Vi bor midt i skoven ude på landet. Fuglefløjt og et enkelt hestevrinsk er lydtapet på et sted, der i den grad lever op til mine drøm om det stille liv. Her sker ingenting. Det sidste døgn er her passeret to biler ude på vejen. De tre heste har flyttet sig to gange. Vi har spist en skøn blanding af oste, pølser og skinke af den gode, lokale slags. Vi har nemlig fundet den nærmeste by og der lokaliseret bager og slagter. Vi har også fundet InterMarché og Carrefour 12 km væk, hvilket er helt igennem en fornuftig afstand at arbejde med.

Vi er enige om, at det er skønt at være tilbage. Normandiet er helt sit eget. Vi ankom i det skønneste sommervejr. 25 grader og en let brise gjorde mig nærmest helt lykkelig. Det er lige akkurat perfekt, synes jeg.

Klokken seks vågnede jeg ved lyden af silende sommerregn. Sådan er Normandiet nemlig også. Det regner. Uafladeligt. Det stopper og efterlader alt grønt og sprødt og så kommer solen og sommeren tilbage. Det er en turnusordning, de har, solen og regnen. Den er helt i tråd med min idé om ideelt sommervejr.

For et øjeblik siden stoppede regnen. Det lysner langsomt. Solen ankommer i løbet af en times tid, siger min vejrudsigt og mens vi venter har Kenneth fundet Tour de France på tv’et. Det er vigtigt til senere, siger han og jeg er enig. Vi har drukket kaffe. Jeg har strikket lidt. Vi lytter til radioen og hyggesnakker, mens vi nyder, at vi er sammen og der er mange dage at tage af endnu.

Vi har kig ud til statelige, gamle træer og på græsset sniger en lille kaninunge sig hen mod et blomsterbed. Det smiler jeg lidt af, for den er sikkert ikke velkommen, men der er ingen til at jage den væk. Den er heldig denne våde morgen.

I træerne begynder fuglene af synge. Der er skovduer og solsorte og et hav af andre fugle, jeg ikke kender lyden af, men sikke en smuk symfoni.

Starten på en sommerferie er magisk. Den første morgen er helt uovertruffen dejlig. Jeg elsker den morgen og jeg elsker, at min familie stadig holder af at holde sommerferie med mig ♥

Ferie med indbygget vacuum

1. juli 2015

Ferie

Nå men altså… jeg er nået til det der underlige tidspunkt, hvor der opstår vacuum i min hjerne. Lige dér, hvor jeg er færdig med at vaske tøj. Færdig med at gøre alting for dem, som havde brug for en hjælpende hånd. Færdig til egentlig at gå i gang med at pakke. Jeg kan ikke komme i gang…

Det er sådan hvert eneste år. Jeg forbereder, så de andre er ved at sende mig til Sydpolen. Jeg fejer, samler, vasker, skriver lister og panikker hvert andet øjeblik for endelig at nå det punkt, hvor der egentlig ikke er mere at gøre ud over at pakke. Her stopper jeg. Længe…

Til sidst feberpakker jeg. På to minutter. Jeg får altid det hele med, for jeg har jo mine lister, men jeg gør det først, når der ikke er nogen vej udenom. Mærkeligt nok.

Måske skulle jeg bare lige strikke et øjeblik …

Dronningebusken eller hvordan jeg afledes

30. juni 2015

hverdag 961

Det er svært ikke at lade sig aflede, når vasketøjet skal hænges ud. Dronningebusken har aldrig været flottere. Det er som om, den har samlet kræfter gennem en mild vinter og nu eksploderer i et blomsterhav, jeg ikke mindes at have set lignende.

Om et øjeblik er det slut med den. Jeg glædes over, at jeg nåede at nyde den, inden vi tog af sted på ferie.

Fik jeg sagt, at jeg har vasket i bund? At der ikke er mere vasketøj? At jeg er klar til at pakke og derefter stryge ud over sletterne?

Nå ikke! Jamen, det er jeg altså. Ferie, ferie… ferie… ♥