Det er ganske vist

3. september 2015

Det er ganske vist; efteråret nærmer sig.

I Dordogne kogte jeg en skøn kompot af rabarber og abrikoser. Jeg har lyst til at koge, henkoge, sylte og samle til huse. Forråd er ikke kun for små gnavere, men også sådan en som mig. Jeg elsker at fylde glas efter glas med alt det skønne, jeg kan få ud af de frugter og bær, vores have plejer at forsyne os med.

Det bliver ikke i år. Der er ikke længere frugt eller bær i en størrelsesorden, der berettiger omtale i ovenstående kontekst, men det skal nu ikke forhindre mig i at nyde lidt af glæden ved en hel dag i køkkenet. Forsyninger kan f.eks. købes på torvet og det er fint med mig, når det ikke kan være anderledes.

Jeg drømmer om blommer. Jeg drømmer om æbler. Jeg drømmer om kirsebær, mynte og frisk ingefær, fennikelknolde, grønne bønner og dild. Jeg drømmer om et bugnende spisekammer.

Det er ganske vist; efteråret nærmer sig.

Lapper til et tæppe og fokusefterlysning

2. september 2015

Strik

Lapper

Akkurat som jeg plejer, er jeg i gang med mere end et projekt og får i grunden meget lidt fra hånden, men jeg vil så gerne. Jeg drømmer om A Cardigan i den smukkeste, strågule farve. Jeg er fortsat i gang med ribben nederst på den. Jeg har forlænget den med 20 centimeter. Det trækker tænder ud med sådan en lille halv meter rib. Jeg si’r det bare.

Når jeg ikke kan opbyde flere rib-kræfter, lægger jeg til side og henter andre små projekter frem. Et af dem er lapper til et tæppe til efteråret og vinterens kølige aftener. Jeg er gået i restekurven med smukke farver i den altid lækre Blackhill Højlandsuld. Jeg har fundet et dogme, som hedder “yderste ring er en eller anden afart af lys blå/turkis/grøn” og så hækler jeg det hele sammen med gråt.

Billederne ovenfor er fra weekenden. Jeg er ved at være i mål med alle cirklerne og er gået i gang med at hækle lapperne sammen. Ti lapper i længden og måske ti lapper i bredden. Jeg ved det, når jeg er færdig. Det er nemt at regulere størrelsen.

Oppe i hovedet rumsterer mange projekter, men jeg prøver at lade dem ligge. Jeg øver mig i at finde fokus. Det er svært for mig for øjeblikket.

Lige om et øjeblik starter vores sæson med strikkecafé. Jeg glæder mig. Så skal der strikkes og hækles i skønt selskab af en masse kvinder, jeg deler interesse med. Det elsker jeg.

Tillykke Oline

1. september 2015

Bodéga Issigeac

Tillykke Oline med de enogtyve somre. Du er verdens sjoveste, fineste og dejligste menneske ♥

“Rover did not know in the least where the moon’s path led to, and at present he was much too frightened and excited to ask, and anyway he was beginning to get used to extraordinary things happening to him.”
J.R.R. Tolkien

Søndagsstemning på stationen

31. august 2015

Søndagsstemning på stationen

Det var nu slet ikke planen, men sådan skal man ind imellem improvisere …

Søndag skulle have indeholdt rengøring, tøjvask og oprydning. Søndag skulle have været losseplads, ukrudtsbekæmpelse og vinduespudsning. I stedet kom den til at indeholde alt det, vi holder af. Improvisation, smukke landskaber, sensommer, solskin og nogle af dem, vi elsker. Vi endte med en tur ud i Danmark på en af de sidste og smukkeste august-dage denne sommer.

Vi endte på Vrads Station. Vi fandt en smuk, tilpas Anne, som serverede den dejligste frokost i privaten på første. Så sad vi der med åbent tagvindue og lyden af glade gæster, mens vi nød al den kærlighed, der er i både Annes selskab og Annes mad.

Nedenfor sad togpersonalet og nød kaffen, mens de måtte lægge øre til mange spørgsmål om lokomotiv, bane og så videre…

Søndagsstemning på stationen

Søndagsstemning på stationen

Verdens bedste triffli

Mens toget rullede ud fra perronen, spiste jeg verdens bedste trifli. Ganske enkelt verdens bedste. Annes version er let, syrlig, sød og sprød. Jeg skulle gerne spise en lige nu. Eller to …

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Der er masser af liv og en skøn stemning ude i skoven, hvor Anne holder til. Det er et virkelig skønt sted. Hjerterytmen bliver langsommere og man trækker vejret helt ned i maven efter få minutter på den fine plet. Jeg elsker at besøge Vrads Station.

 

Over heden

Vi kørte hjem over heden. Overalt var bakkerne dækket af udsprunget lyng og så langt øjet rakte, var der lilla bølger i de smukkeste nuancer. Blicher har brugt de trøstesløse strækninger af hede med præcision og som melankolsk kulisse for de fleste af sine fortællinger og jeg er helt sikker på, at de er triste og ikke særligt opløftende for sjælen på en vinterdag eller i en efterårsstorm, men på en sensommerdag er der altså ikke meget, der kan overgå en tur ind gennem hosekræmmerens land.

Over heden

Ind imellem forekommer landevejene uendelige, men det er de jo ikke. Inden man ved af det, er det tid til endnu et sving og endnu et nyt eventyr lige om hjørnet. I går var der masser af dem. Vi kørte ad småveje både ud og hjem. En lang, langsom og uendelig smuk tur endte hjemme på Tjørnevang tidligt på aftenen i går.

I dag starter en ny uge. Her er ikke rent. Jeg har ikke meget rent tøj. Til gengæld er vi fyldt op af glæden over, at vi har Anne i vores liv. Det er så meget mere værd end ingen støv og rene underpermissioner. Jo! Det er det!