Jeg lever endnu

24. februar 2015

Liselotte

Foto af Oline og ja, det er lidt rystet, men det er sikkert fordi, jeg ikke kunne stå stille. Det kunne ligne mig…

Jo, jeg lever endnu. Jeg er vist bare blevet overhalet indenom af en skøn søndag i det dejligste selskab, en travl mandag og en tirsdag, der startede travlt og endte med selvforkælelse hos frisøren. Trine klarede både Olines og mine viltre krøller og efterfølgende havde hun tid til at vise mig, at jeg – altså for pokker – godt kan gøre andet end sætte håret i en hestehale.

Det er bare blevet så fint med den løse, smukke knold i nakken og det var gjort på et øjeblik. Trine kender mig alt for godt. Hun ved, at det ikke skal kræve meget andet end sekunders arbejde, hvis jeg skal udvide min hår-færdigheder og det her er altså blevet så smukt et resultat, at jeg vist slet ikke kan lade være med at øve mig.

Der er forberedt til kyllinge-pie. Fyldet står klar på komfuret. Oline er til træning og ikke hjemme før efter klokken 20, så jeg kan sådan set bare bære min knold og strikketøjet op i sofaen. Mon ikke jeg skulle? Jeg tror det næsten.

Søndag er tante-visit, hønemor og ostescones

22. februar 2015

Søndagssol

Søndag starter stille. Jeg er den første, der er oppe. Det er, som det plejer at være.

Mange søndage har jeg øvet mig i, at jeg ikke skulle stå op alt for tidligt. Det har resulteret i strik, blog-indlæg, nye billeder på Instagram og masser af underligt, men absolut oplysende og underholdende tv. I dag trak jeg den også i ørerne, men ikke helt så længe, som jeg ellers øver. I dag kommer vores dejlige tante nemlig på visit. Vi glæder os sådan, så jeg kunne altså ikke vente længere med at stå op.

Jeg har ellers ikke sovet mange timer i nat. Jeg er sådan en hønemor, som ikke sover helt godt, før Oline er landet sikkert efter en aften og nat i byen. Hvis hun ender hjemme, er aftalen, at hun stikker hovedet ind og siger godnat og jeg ligger tilsyneladende og venter på det, for jeg vågner mange gange, kigger på uret, tjekker mobilen og falder så hen igen, indtil jeg ved, at hun er sikkert i (en eller anden) havn. Det er jo ikke før midnat. Det er nærmest ud på morgenen, så jeg sover sådan, som min mor sov, når jeg var ude. Nemesis, ville mor sige. Hun har ret. Det er en mors lod at holde øje, passe på og ind imellem ængstes helt uden grund. Nu er det min tur.

Nu drikker jeg kaffe. Det kvikker. Om lidt vil jeg tage et kig i skabene. Mon ikke der er ingredienser til lidt bagværk? Jeg tror det.

Rigtig god søndag derude ♥

En lørdag med både lig, loft og lagkage

21. februar 2015

Lørdag

Lørdag

Lørdag

Lørdag

Lørdag

Lørdag

Lørdag

Tiden går og klokken slår, mens lørdag dufter af sæbe, scones, ingefær-te og lidt af grønttorv, fennikelpølse, gode bøger, strikketøj og uldne sokker. Jeg drømmer stille om at have energi til at give hjemmet en ordentlig overhaling, mens jeg kapitulerer og læner mig tilbage med smukke billeder, gode idéer og ind imellem en vaskemaskine, der skal tømmes og fyldes igen.

Jeg prøver at beslutte, hvad jeg skal fordybe mig i på Netflix, når jeg om lidt trækker op i stuen, hvor jeg vil finde sofaen, fordi ude er alt for råt til, at jeg kan finde livskvalitet. Jeg har været der. Både med og uden Oskar. Begge gange frøs jeg og det endda med rigeligt med tekstiler monteret. Jeg er en frossenpind i disse dage og min ene skulder er i oprør, så jeg sover ikke meget og har smerter. Jeg er i grunden temmelig sølle, men jeg kan heldigvis sagtens grine af det.

Lørdag

lordag 028

lordag 029

Foto: Museligs-kysseren Chriss, eller hvordan vi finder både skidt og kanel på loftet…

Mit loft er ved at blive ryddet. Jeg er så heldig, at jeg udelukkende bliver tilkaldt i tilfælde af, at der skal træffes afgørelse om, hvorvidt noget skal gemmes eller kasseres. Kenneth har hjælper på. Ikke mig. Jeg skal ikke slæbe det mindste, men jeg kan mærke, at det gør mig godt, at vi får det gjort. Tyve år med nem adgang til et loft på små 300 m² er en potentiel dræber, når det skal tømmes og vi ønsker ikke, at vi glemmer at gøre det og siden står med et fyldt loft, som andre skal have besværet med at eliminere. Det skal gøres nu.

Vi rydder op, sorterer, smider væk og sætter til side, hvis det er noget, vi tænker, at andre kan have glæde af. Der er stadig lang vej, men det går fremad, så ind imellem er jeg ude bagved og træffe bestemmelse om noget dur eller ikke dur. Det er den nemme tjans. I dag er jeg meget taknemmelig for, at det er mig, den er tilfaldet.

Må din lørdag tildele dig den nemme tjans :-)