København tur/retur

22. december 2014

Tiden løber afsted med os. Raske fjed er ikke tilstrækkeligt til at forklare, hvor stærkt det går, men vi halser bagefter og pludselig stopper vi op, kigger på hinanden og pakker bilen. Det giver ingen mening med tanke på manglen på både jule-mad og -gaver, men der skal ikke lang betænkningstid til, inden vi sidder i bilen alle tre. På bagsædet står familiens kronjuvel; Kenneths glögg-essens. Vi er på jule-mission.

Lørdag morgen meget tidligt kører vi sydover på E45. Der er stadig så mørkt, at jeg ikke kan strikke, men må underholde de andre med morgensang i stedet. Det er de ikke ubetinget tilfredse med, så jeg tror, at solopgangen og dermed lyset er velkommen, så jeg kan finde strikketøjet frem.

Inden middag rammer vi hovedstaden. Vi kører til Valby, pakker ud og sætter af, inden vi tager ind til byen, hvor de tilbringer de næste mange timer med at trave strøget tyndt.

København

København

København

København

København

 

Vi spiser frokost i tiltagende mørke, mens regnen trommer på ruden i arrig december-rasen. Der er lunt og godt, hvor vi sidder og maden smager, så vi alle tre smiler saligt. Julefreden sænker sig, mens vi sidder der.

København

Bagefter går vi ud i byen. Vi vil hen og ønske glædelig jul til tante Minni. Vi kommer til en lukket butik og er grædefærdige, for vi ville så gerne og det er år siden, vi sidst har været i byen, så det var bare én af de ting, vi havde glædet os til. Vi forlader slukørede  butikken og drejer om hjørnet. Ti meter henne ad gaden løber vi ind i hende, for jule-mirakler findes. Det er de bedste kram, jeg har fået i årevis, jeg får lige der på hjørnet af Gammel Mønt og Grønnegade.

Bagefter går turen igen til Valby, hvor vi tilbringer en skøn aften hos Annemette og Heidi og ikke mindst Irma, den lille, frække springbønne, som elsker Kenneth, fordi han orker at blive ved og blive ved…

København

Vi spiser os en mavepine til i skøn grydesteg, bashed potatoes samt sovs i fornuftige mængder og bagefter drikker vi Kenneths fantastiske glögg til en solid portion risalamande. Mandelgaven tilfalder Oline, som går julen i møde med en anseelig mængde lakridspiber.

Vi tilbringer natten på Frederiksberg…

København

København

København

København

København

Søndag morgen tager vi forbi Valby for at hente både bil og bagage og herefter går turen til Farum, hvor vi får ønsket glædelig jul til svigermor. Det er bare SÅ dejligt at være omkring hende. Vi drikker kaffe og hygger nogle timer, inden vi må vende bilen mod Jylland, for der venter jo en mandag med åbent i butikken og personale, der gerne vil lukkes ind.

Turen hjem er lang og sej, for det styrt-regner hele vejen, men vi lander hjemme tidsnok til, at vi når at vende verden rigtigt, inden vækkeuret ringer og mandag er i gang.

… måske var vi tossede, da vi kørte mod øst i stedet for at bruge tiden på at blive klar til julen, men vi ved, at vi valgte rigtigt. Vi fik gjort det, vi gerne ville og vi fik fornyet energi. Sådan skal det være :-)

Julegaverne køber ikke sig selv

17. december 2014

Vi har været på handlen i dag. Julegaverne køber ikke sig selv, skal jeg hilse og sige. Vi er færdige på nær én og den kan vi ikke rigtigt købe, men blot forberede. Resten er i hus. Det er dejligt, for det er blevet til gode overraskelser, som vi håber, falder i god jord.

Vi sluttede dagen oppe på Grønlands Torv. Tæt ved bor mor. Nede i et hyggeligt, gammelt boligkvarter med lave lejlighedskomplekser med stentrapper og opgange, der runger og lugter af cerut, bor hun. Jeg elsker det sted. Der er noget trygt og godt ved både stemningen og duftene. Måske minder det mig om min barndom? Jeg er nu mestendels opvokset i hus(e) og har egentlig aldrig boet i lejligheder, der kunne minde om, men jeg kan altså lide det.

I nabolaget

Vi var på torvet, fordi vi skulle ind forbi apoteket og hente medicin og vitamin. På Grønlands Torv ligger meget passende Hans Egedes Kirke. På en del af bygningen – måske kordegnekontoret, men jeg er ikke sikker – lægger de nu kobber. Hele bygningen bliver pakket ind. Det ser imponerende ud, men et billede fik jeg ikke. Kun af tårnet, men det er nu også meget pænt. I hvert fald er det sirligt murerarbejde.

Hans Egedes Kirke

Aftenhygge

Nu er vi hjemme. Stearinlys og aftensmad, julekort-skriverier og småsnak er hvad, vi putter i resten af aftenen. Lige tilpas.

Jeg strikker på tid for øjeblikket

16. december 2014

Tirsdag er sol, gråvejr og sol igen. Det er også arbejde på kontoret. Jeg tager fotos, redigerer og retter til på siden, som lige har drillet grundigt et døgns tid. Sådan er det bare nogle gange og vi er godt serviceret, så vi ringer bare og så rettes det kuldsejlede i vater igen. Sådan da …

Ind imellem drikker jeg kaffe. Jeg har fået ny yndlings-kop. Jeg købte to. Den anden forærede jeg Lisette. Vi drikker gerne en ordentlig skudefuld kaffe ad gangen, så der skal noget til at holde os kørende og så er der jo den lille finesse, at låget indbyder til en lille, sød ved siden af og det er slet ikke så skidt endda.

Eftermiddagen byder på kaffe og honningkage. Siden er der møde og til allersidst venter sofaen og turbo-strik, for der er ting, der skal nåes.

Tirsdag

Jeg strikker på tid for øjeblikket. Ikke julegaver. Jeg er klar med de hjemmelavede. Jeg strikker, fordi jeg drømmer om at bære en blød vams på tur og så skal der altså strikkes i en fart. Jeg er godt på vej, men ved endnu ikke helt, om jeg er tilfreds med længden. Trøjen er lukket af, men ærmerne mangler og de kan komme til at betyde, at jeg forlænger trøjen. Tiden må afsløre, om jeg når at komme i mål eller må vente til juleferien med at hygge i den nye alpaca-ven, jeg er i gang med.

Jeg strikker også Skappeljakken i Kenneths lækre mohair. Kender du mon jakken? En stor, blød og vamset jakke i retriller. Den er utrolig nem at strikke, så selv de ikke-rutinerede kan være med. Den bliver vidunderlig og jeg kan slet ikke vente med at få strikket den færdig, for garnet er simpelthen helt igennem blødt og den dejligste vinter-sky er på vej.

Som du kan læse, har jeg faktisk slet ikke tid til at arbejde. Mon jeg skulle prøve at fortælle det til Kenneth? ;-)