Pludselig er det tid igen

30. marts 2015

Det er ikke lige nu. Det medgiver jeg, men snart kommer den tid, hvor vi igen kan begynde at finde de lette gevandter frem. Når den tid kommer, ønsker jeg mig en ny kjole. Eller to. Måske tre. Ønske kan man nemlig altid…

Citronen

Sidste år købte jeg min første kjole ved Boden og det blev ikke den sidste. Nu er der en lille, fin og eksklusiv samling, men de måtte gerne få flere søskende, så jeg har smugkigget på lidt af det, der er kommet på hylderne til forår og sommer 2015.

Sidste år købte jeg modellen nedenfor. Jeg købte den blandt andet i en gul version med smuk print. Den er flittig brugt, så jeg ved, at modellen dur til mig og gul er til at blive glad af, så kjolen øverst er et højt ønske og den måtte meget gerne få sommerselskab af disse to smukke retro-inspirerede kjoler i farver, jeg ellers aldrig vælger.

Sommerkjoler

At bevæge sig udenfor egen comfort-zone er ikke meget vanskeligt, når komplimenterne står i kø og sådan gik det faktisk sidste år, da jeg for første gang i mange år, vovede mig ud i farver og ikke bare sort og gråt. Jeg tror, at jeg må øve mig i farver igen og det kunne da passende være med et supplement til sidste års skønne sommergevandter. Og en gul, lille cardigan. Og en rød. Og måske lige en lyserød også …

Det er ikke fantasien, der sætter grænser. Det er økonomien. Jeg vender lige femogtyveøren, for pludselig er det tid igen :-)

Sommerhus

29. marts 2015

Sommerhus

Huset her er til salg. Et sommerhus. Et lille, lavloftet og meget gammelt hus på kanten af Vesterhavet.

Jeg har altid holdt af dets plads i verden. Jeg kommer forbi det mange gange om året. Nu er det til salg. Jeg skal ikke have sommerhus. Ikke nu. Måske engang, men ikke nu. Skulle jeg, ville jeg overveje dette.

Sommerhus

Lanskab

Jeg kan lide det omgivende landskab og jeg er sikker på, at jeg kunne bruge mange, stille timer på at nyde udsigten, hvis jeg holdt til her. Bare sidde. Lave ingenting. Det er i virkeligheden alt, alt for sjældent, at jeg gør det. Altså laver ingenting.

Som barn var jeg god til at lave ingenting. Jeg husker stadig duften af varm sommerdag og fornemmelsen af stikkende, men dejlig og alt for fristende stubmark i ryggen, når jeg lå og bare iagttog skyer, der drev forbi på himlen eller den trygge fornemmelse jeg fandt liggende under mit skrivebord på det bløde, langluvede gulvtæppe. Her faldt jeg ind imellem i søvn bare fordi, jeg lavede ingenting.

Jeg vil øve mig på at lave absolut ingenting.

Sommerhus

Sommerhus

Udsigten er fantastisk til alle sider og der er kun en lille spadseretur til hav og strand. I dag duftede her fantastisk. Forår duftede der af, men det snyder og der er råt endnu. Der gik ikke mange minutter før jeg begyndte at glæde mig til, at jeg igen skulle sidde i en varm bil, for selv den milde brise var nok til, at jeg var iskold i løbet af et øjeblik.

Her fra var vi en tur omkring Bratbjerg og ad bagvejen sydover, for igen at ramme Aalborg. Det er smukke, øde landskaber, man kommer igennem. Vi kan lide dem.

Bilstrik

Når vi kører søndagstur, strikker jeg. Jeg er passager og lader Kenneth om at føre automobilen. For øjeblikket løbet jeg rundt med en lille kurv, som indeholder forskellige udviklingsprojekter. Jeg strikker, mens vi vender verden og nyder, at vi bare er to og ikke kan gøre meget andet end at være. Det er næsten som at gøre ingenting. Jeg øver mig jo :-)

Længsel

28. marts 2015

Længsel

Jeg har længsel efter udeliv, lys og solskinstimer …

Jeg troede indtil for et par dage siden, at jeg kunne se frem til en påskeferie med udeliv. Sådan en ferie, hvor jeg levede mere på terrassen og under tag på Feddet, end jeg tilbragte tid indendøre på Tjørnevang. En ferie, hvor jeg kunne begynde at ane konturerne af sommerens mange og lange timer ude, hvor den friske luft og solens stråler giver energi til en ellers slidt krop og sjæl. Jeg glædede mig. Så kom vejrudsigten.

Længsel

Nu lægger jeg planer om at stikke af. Bare Kenneth og jeg. Helt alene. Oline får gæster i påsken og er hjemme, så hun kan passe både hund og hjem. Det er jo oplagt at bruge en dags tid eller to et hemmeligt sted, så jeg surfer idéer ikke alt for langt fra hjemmet, men stadig så tilpas væk, at vi føler, at vi er udenfor de vante rammer.

Længsel

Længsel

Længsel

Mens vi er ude, kan vi drømme om hjemme. Vi kan glæde os over, at tiden for udeliv og timer under tag på Feddet venter forude, for uagtet at regnen skal præge påsken, venter solen, lyset og varmen forude. Vi går den gode tid i møde, synes jeg.