1

Det er HELT sikkert mænd…

– der har opfundet de nye, ultramoderne hygiejnebind med vinger…

Hæng på drenge, for det her er sgu noget jeg mener I med fordel kan vide noget om. Det handler nemlig om empati og medfølelse… Kan I tilbyde det, når vi kvinder når ind i den periode hvor vi IKKE er psykisk ustabile, IKKE er hysteriske og IKKE er livsfarlige tikkende bomber, er der homerun…

Skulle det usandsynlige ske, at vi ved en fejl er kommet til at købe disse ultramoderne hygiejnebind med vinger, er en stor portion medfølelse en kærkommen gave, for guderne skal vide, at de nærmer sig topmoderne torturredskaber…

Forestil jer, hvordan det ville føles at fjerne et 10 x 5 cm stort stykke gammeldags hæfteplaster fra den fine hud på inderlårene… Ja, det er rigtigt… Forestil jer smerten… Kan I mærke hvor ondt det gør?

Det er sådan vi har det i den ovenfor beskrevne situation…

Hva’ fanden gør vinger på et ultramoderne hygiejnebind? De er sikkert ment som en ekstra sikkerhed til den topmoderne kvinde. “Fæstnes på ydersiden af trussen og sikrer at du føler dig tør og ren hele dagen…” – min bare r.. eller det der er værre, for er der noget de ultramoderne hygiejnebindsvinger ikke gør, er det at fæstne på ydersiden af trussen. De elsker inderlår, gør de!
Nu vil du måske indvende, at du også elsker inderlår…

Medmindre du har sugekapacitet som apotekets det bedste stof-hæfteplaster, tåler du ikke sammenligning med disse ultramoderne hygiejnebindsvinger. De har én mission i livet – at gøre os kvinder hudløse på et af de mest følsomme steder på kroppen. De er til almindeligt besvær og ikke andet, så næste gang konen, kæresten eller veninden sætter sig forsigtigt ned i sofaen, er det ikke nødvendigvis af de grunde din uartige hjerne med det samme fantaserer sig til – nogen gange er det simpelthen p.g.a. fejlkøb – og så er empati og medfølelse HELT sikre vindere – husk det!

Du vil sikkert også kunne lide