Hvor lærer de den slags? Hvordan kan alle forsøg på at opdrage strande på ungens spirende engelsk-kundskaber? Hvorfor er det lige, at den unge skal ligne sin mor så meget? Hvorfor kom der ikke det jeg bestilte? En lille sød dreng med brune øjne og mørkt krøllet hår – ligesom ældste?
Mor: “Vær sød at gå ind og ryd op på dit værelse. Det ligner noget der er løgn…!”
Yngste: “Det ER løgn. Du har set forkert!”
Mor: “Stop det fis og smut ind og ryd op… NU!”
Yngste: “Der er ikke en skid rodet derinde… næsten…”
Mor: “Kom så i gear dit lille monster – og det er ikke bakgear, jeg snakker om!”
Yngste: “Kiss my hiney!”
– jeg tror nogen gange på skiftinge – det gør jeg altså!
PS – venter gæster i aften og ungerne skulle gerne kunne færdes uden alvorlige sikkerhedhensyn, hvorfor jeg syntes det ville være rigtigt konstruktivt og ikke mindst fornuftigt, set fra et forsikringsmæssigt synspunkt, at vi muger ud, så det er vi (GAAAAB) i gang med, når ellers jeg får fanget skiftingen… Hun ka’ vente sig, ka’ hun! Jeg ska’ kysse den hiney, ska’ jeg! *Grrrrr*
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.