0

Uventede gaver er de bedste…

Da jeg for ikke så længe siden havde fødselsdag, var der mange overraskelser der ventede. En af dem var en ganske uventet gave fra en kvinde jeg holder så meget af. Hun er pokkers klog og har et hjerte, som er stort og smukt. Hun er bramfri, befriende nøgen i sin omgang med andre mennesker, interesseret, omsorgsfuld og altid lige der hvor man har brug for hende.
Hun er nogle år ældre end mig – det er det gode ved det her. Hun er så dejligt klog på verden og med livserfaringer, som så ofte er kommet mig til gavn…

På min fødselsdag fandt jeg i min postbakke en gave fra hende. Helt uventet var det. Vi er ikke sådan på gaver med hinanden og ses egentlig kun i arbejdes medfør – hvilket jeg har planer om at ændre snarest.
I pakken lå Trækfugle af Marianne Frederiksson. En bog jeg længe havde villet læse, men altså endnu ikke havde fået købt.
Det er så typisk hende… at vide at det er en bog jeg vil elske… Og hun har ret. Jeg elsker den bog. Er lige blevet færdig med den og læste den i ét stræk – kun med nødtvungne pauser – fordi den bare er… hmmm… vedkommende på den fede måde.

Sådan en gave som er både uventet og velovervejet… det er bare det bedste i verden!

Du vil sikkert også kunne lide