Torsdagsblues…

Jeg kan sende en stor og kridt hvid pind efter det kursus jeg ellers skulle have deltaget i fra i morgen over middag. Jeg har stadig feber, er temmelig skidt tilpas, men dog i bedring (sagde hun s? forh?bningsfuldt). Jeg er dog ikke s? meget bedre, s? jeg er i stand til at v?re social overhovedet og jeg er slet ikke s? frisk, s? jeg synes det er fair overfor kollegerne, at v?re sammen med dem over to dage.

Hele familien er ramt. ?ldste er i gang med en penicillin kur for lungebet?ndelse, faderen i huset er i nogenlunde samme stand som jeg og yngste er nu i gang med at akkumulere noget der ligner det, som plager os andre, til stor utilfredshed for hende, for hun skulle have v?ret p? overnatning. Den stramtandede og urimelige mor forlangte, at hun ringede afbud p.g.a. sygdom. Ikke om jeg synes det er fair, at sende s?dan en omgang i oml?b hos fire andre mennesker, blot fordi yngste gerne vil afsted.

Sengen er stadig et godt sted at v?re, men med en ryg som min, har det v?ret n?dvendigt med oppe-tid i dag, s? der er ogs? blevet set p? verden horisontalt denne torsdag. Ikke at den har budt p? de store fantastiske og jordsk?lvsfremkaldende oplevelser, men en kop varm te med honning og en hyggesnak med yngste, er slet ikke s? ringe endda. Oven i k?bet fik vi fundet en masse dukkehus m?bler, som hun s? har kunnet forlyste sig med, mens jeg har taget endnu en lur.

Mon ikke verden ser fornuftigere ud i morgen. Jeg h?ber det :-)