Mon vi ska’ bestille allerede?

Mit hovede er fortsat tungt, jeg pudser n?se, som blev jeg betalt for det og det skal ingen hemmelighed v?re, at jeg ikke er til noget som helst. Jeg er bare kedeligt selskab, men til geng?ld er yngste nu g?et ind i fasen, hvor man tror d?den er n?rt forest?ende. Faktisk er vi ude i seri?se overvejelser omkring forh?ndsbestilling af gravsted, for det er snert p? nu. Det siger hun.

Hun har bestilt te med honning, ??for det skulle v?re s? godt for helbredet?, mens hun h?befuldt sp?rger til, hvorn?r hun begynder at f? det godt igen, for hun har det FRYGTELIGT. St?r n?sten med det ene ben i graven?

Det nytter ikke at forklare, at det er en banal omgang influenza-lignende virus, som har indtaget og erobret hende. Hun er ligeglad og vil bare v?re rask i morgen, hvor muligheden for overnatningen st?r og blinker. Ingen skal fort?lle hende, at det sikkert ikke bliver aktuelt med de m?ngder sygdomsfremkaldende monstre, der er i hende krop.

Hun f?ler sig svigtet. Hendes krop skal adlyde og den skal ikke vise tegn p? selvbestemmelse, for g?r den det, svigter den og hendes verden bryder sammen. S?dan har hun altid haft det. Et plaster har ALDRIG v?ret monteret p? hendes skrammer. Hellere vride sig i smerter end have et synligt bevis p?, at kroppen endnu en gang er bukket under for virkeligheden. Hellere lade bukserne gnave i skrammerne p? kn?ene end have et plaster siddende til at minde hende om, at hun har bl?dt, for det er alligevel det v?rste af alting. At bl?de er som at f? besked direkte fra helvede, s? den slags holder hun sig helst for god til. N?r hun alts? kan bestemme?

Jeg tror det bliver n?dvendigt med uanede m?ngder t?lmodighed, indlevelsen er forl?ngst r?get fl?jten, for helt ?rligt? da jeg havde det v?rst, kunne hun ikke forst?, at jeg ikke syntes det var fedt at skulle bage chokoladekage til 18 unger og jeg husker nemlig ogs? som en elefant ;-)