S? faldt ti?ren…

S? tror jeg endelig det er ved at bundf?lde sig. Jeg skal p? ferie med min familie. Vi kommer faktisk afsted. Vi skal k?re ned gennem Europa, vi skal rulle vinduerne ned i natten og vi skal pludselig lugte rosmarin og lavendel. Vi skal sole, bade, spise det mest fantastiske mad, men allerbedst ved det hele er at jeg ved, at mine unger f?r alletiders ferie i selskab med 2 for?ldre, som akkumulerer overskud i fredfyldt samv?r med dem.

Jeg har ikke v?ret klar over hvor vigtigt det har v?ret for mig, f?r det endelig faldt p? plads. Jeg har m?ske ubevidst skubbet det v?k, for ved afslag ville det m?ske blive en uoverskuelig opgave for os, at tage afsted alene, uden nogen form for aflastning/hj?lper i 2 fysisk belastende uger. Nu g?r vi det. Vi trodser tyngdeloven og tror ryggen holder. Vi trodser ?konomien og tror alligevel der bliver til andet end havregryn. Vi trodser en t?belig kommunal afg?relse, men allerbedst… vi kommer afsted og jeg synes pludselig, at det hele ser meget lysere ud.