Jeg har tidligere skrevet om det med dufte. Hvordan de gemmer p? minder og ofte kan sende mig dekader af ?r tilbage i tiden.
Hvordan jeg pludselig kan genkalde mig den aften, hvor farmor havde taget mig med i sovev?relset, da hun skulle g?re klar til fest, hvis jeg dufter 4711. Hvordan duften af Chlo? og Ana?s Ana?s sender mig direkte tilbage til ungdoms?rene tilbragt i Jomfru Ane Gade og hvordan Charlie for altid vil v?re forbundet med duften af mor.
Der gik mange ?r inden jeg blev trofast hvad ang?r dufte, men siden har jeg v?ret det i nu op mod 15 ?r. Jeg dufter hver dag af Giorgio Beverly Hills. Jeg t?r n?sten godt sige, at jeg aldrig bliver tr?t af duften. Det m? man vist godt postulere efter 15 ?r, ikke…
Det er ikke fordi der ikke findes andre dufte p? badev?relset. Det g?r der. Masser endda, men Giorgio er og bliver den foretrukne og de andre reserveres til de sj?ldne lejligheder, hvor jeg synes, at det kunne v?re rart at dufte af noget andet.
Faktisk t?r jeg n?sten ikke g?tte p? hvor mange andre dufte der er at finde ude p? hylden, men det er urimeligt mange set i lyset af, at jeg trofast holder mig til den ene, som ikke har v?ret til at opdrive i ?lborg de sidste par ?r. End ikke Magasin gad tage den hjem til mig, s? lageret har v?ret gabende tomt og jeg har m?ttet finde mig en erstatning.
Jeg troede, at jeg havde fundet den. Det har jeg slet ikke, for jeg har nemlig fundet Giorgio igen, s? nu er lageret naturligvis fyldt op og jeg sidder her og dufter noget s? dejligt. Synes jeg…
N? ja, s? er der jo altid Must de Cartier, som enhver kvinde burde eje. Alts?.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.