6

Sur morgensild

Tv?rs gennem huset genlyder den uoph?rlige bippen af et v?kkeur. Jeg v?gner langsomt og det g?r op for mig, at det er Olines ur jeg kan h?re. Jeg hader vintermorgener, hvor m?rke er den eneste udsigt, men der er ingen vej udenom. Jeg skal op og insistere p?, at den unge dame st?r op, for det lader til, at jeg er den eneste, som finder lyden af uret irriterende nok til, at st? op efter det.

Ud af dynerne dukker et troldeansigt op. H?ret stritter vildt til alle sider, da hun vrisser ?Ja??, mens hun kigger surt p? mig. Hun ved ganske udm?rket, at hun skal op nu. Hun har det som mig. Vi er ikke gode til at mangle lyset at st? op ved, men forskellen er, at jeg ikke mener, at de som v?kker mig burde h?nges ved daggry. Det g?r hun tydeligvis, s? jeg tager mig gevaldigt sammen og siger blidt, at det er tid til at st? op samtidig med, at jeg slukker v?kkeuret.

Et kvarter senere st?r jeg igen deroppe, for at f? hende ud af fjerene. Hun bliver endnu en gang sur og hv?ser og jeg ved pludselig hvad mor hun mente, da hun sagde, at det mest enerverende og irriterende ved hendes morgener engang var, n?r hun skulle have sine to teenagepiger ud af fjerene.

M?ske man bare skulle bestille morgenv?kning til barnet. Hun kan jo stadig tr?kkes i lommepenge…

Du vil sikkert også kunne lide