Altså jeg er jo sår’n semi-afhængig af Blogbot. I de perioder af mit liv, hvor jeg har travlt (ja, sådan en har jeg nu) kaster jeg mig over Blogbot, når jeg skal opdateres på nogle af de mange sider jeg holder af at besøge. Vilde øjne flakser ned over siden og fanges af de bloggere, hvis navne jeg kender så godt. Haps! Ind og læse, grine, græde eller hvad der nu venter forude.
Det er ikke sådan, at jeg ikke besøger sider, som ikke er på Blogbot. Det er bare sådan, at i travle perioder er Blogbot en stor hjælp, når jeg lige har 6 minutter og så er det der jeg når at komme. De som ikke er på Blogbot glemmer jeg – i farten. Jeg bliver ikke lige mindet om dem og ofte læser jeg også blogs ude og har derfor ikke min liste af foretrukne med mig. Det bliver de, som står derinde og lyser, som får besøg den dag.
Det er synd for mig. Jeg glipper alt for ofte Hanne.
Det er imponerende som Hanne udfordres dagligt. Utroligt, at kvinden i det hele taget stadig er ved sine fulde fem, kunne man også postulere, men under alle omstændigheder er hendes liv altså altid mindst én mavekrampe værd. I perioder “glemmer” jeg at besøge hende, fordi hun ikke figurerer på Blogbot, men for dælen da, hun er en opfordring værd!
Tag nu og besøg hende – du vil ikke fortryde. Jeg er helt sikker…
13 kommentarer
Hanne
8. januar 2006 at 12:54…Normalitet er et overdrevet begreb…
RSS er godt…
Liselotte
8. januar 2006 at 12:53Jeps
Kimporator
8. januar 2006 at 12:37Det handler bare om at logge på og af blogbot. På, så har man sit eget udvalg, af – så har man standard-visningen
Liselotte
8. januar 2006 at 11:11Jeg gi’r det en chance… og napper den som feed-reader i et stykke tid, så må vi se om jeg stagnerer ;-)
Liselotte
8. januar 2006 at 10:39Ak ja, men jeg har prøvet det Rasmus, men jeg synes så jeg glemmer, at få kigget på de nye blogs, som kommer til. Det synes jeg til gengæld er ærgerligt, for at udvide horisonten er sundt herhjemme – og jeg fænges af ord og ikke bare af navnet på en ny blog. At se titlen var ikke nok til at få lokket mig indenom, så jeg tog konsekvensen…
Jeg synes, at jeg glippede for meget på den måde…
Rasmus
8. januar 2006 at 05:26Liselotte, jeg kan på det kraftigste anbefale at bruge Blogbot sådan, som Anita anbefaler. Ikke alene kan du tilføje Hannes blog uden problemer, men det bliver også meget nemmere at overskue favoritterne: De vil nemlig være øverst og i fed skrift. Så går du aldrig glip af en post igen. Hvordan tror du jeg følger med her? Eller hos Anita? Jeg vil straks tilføje Hanne på min liste også.
Liselotte
7. januar 2006 at 20:46Absolut Ella :-)
Ella
7. januar 2006 at 20:19Tak for det Liselotte, Hanne havde jeg ikke opdaget før nu. En meget humoristisk og velskrivende blogger :-)
Liselotte
7. januar 2006 at 20:17Hanne – brug ikke mere tid på den slags spekulationer. De er ubrugelige alligevel og ser verden okay ud, fra der hvor du sidder, er alting jo i sin fineste orden, ikke? ;-)
Anita
7. januar 2006 at 20:08Det var såmænd også bare et tip nu hvor du selv nævner, at du alt for ofte glemmer bla. Hanne, men måske andre kan bruge det til noget istedet :o)
Hanne
7. januar 2006 at 20:05Tusind tak, Liselotte! Jeg sidder her og rødmer… :-)
…Og tænker over, om jeg mon egentlig er ved mit fulde fem… men det må jeg nok hellere lade være med at spekulere for meget over… ;-)
Liselotte
7. januar 2006 at 19:52Det kan man sagtens, hvis man bruger Blogbot sådan. Det gør jeg ikke.
Anita
7. januar 2006 at 19:41Hanne er helt sikkert også i mine foretrukne, som så mange andre også er det, men dengang jeg selv valgte at stikke af fra Blogbot, var der et par venlige mennesker der kunne fortælle mig, at man som ejer af en Blogbot-konto _selv_ kan tilføje blogs til sin egen favoritliste (også blogs som ikke er tilmeldt Botten).
Så fortvivl ikke – det var vist noget med RSS´en såvidt jeg husker ;o)