0

Hold mig da i gang…

Det var enten ind i sengen og bruge et par timer derinde på det rene ingenting eller jeg måtte foretage mig noget, for ellers gik det helt galt. Jeg var tæt på at forvandle mig til en zombie.

Jeg valgte det sidste. Lod yngste være alene lidt – hun kan lide det – og tog med op for at hente Alexander i hans skole. Det var hyggeligt og det er altid dejligt at snakke med børnene deroppe. Da vi var færdige med at snakke og klar til at tage hjem enedes vi om, at vi lige så godt kunne slå et slag indenom Kvickly i Nørresundby. Handles ind skulle der jo, så hvorfor ikke gøre det et sted vi ikke plejer at komme.

Ude at handle

Vi klarede den i fin stil, indtil vi nåede kølediskene. Jeg har et problem med kød. Jeg kan godt lide det og jeg spiser det også næsten hver dag, men jeg ville leve fint uden og jeg synes det ser rædselsfuldt ulækkert ud, men værst af alt er køledisken med pålæg. Jeg kan ikke finde noget, som jeg har lyst til at købe, så vi handler aldrig pålæg. Vi spiser kolde grøntsager, kogte æg og hjemmelavet pålæg, hvis vi ikke lige har noget af slagterens hjemmelavede pølse på lager.

Pålægsmareridtet

Vi endte med nogle fine fedtmarmorerede bøffer, så det er skam ikke fordi vi ikke køber kød. Jeg er bare ikke god til det…

Alexander og jeg endte i afdelingen med dvd’er og vi besluttede, at aftenen kunne blive bedre, hvis vi købte Charlie & Chokoladefabrikken, så det skyndte vi os at gøre. Måske ender det med, at vi gemmer den til i morgen. Vi har ikke meget lyst til Grand Prix, selvom Aalborg er værtsby i år. Noget som først gik op for os på vejen hjem, da byen er klistret til i plakater der fortæller om det ikke mindre end “helt fantastiske” i, at vi altså lægger Kongres Center til.

Klokken atten

Hvis ikke bloggen – eller rettere sagt databasen – havde skabt sig (gør den fortsat), havde jeg lagt dette billede ud med det samme, for det viser med al ønskelig tydelighed, at foråret nærmer sig. Ikke på grund af den manglende sne og heller ikke fordi du skal få øje på krokus og erantis, men fordi klokken på billedet er 18 og der stadig er en smule lyst.

Det står på lur og om et øjeblik springer det på os. Foråret.

Det kan bare komme an…

Du vil sikkert også kunne lide