Huhej hvor det skal gå…

Om nogle timer er det blevet tid til at køre i retning af København. Byen jeg elsker. Åbenbart så højt, så jeg nær havde glemt min søn, for han er stadig stoleløs og derfor afhængig af, at far afleverer og henter ham.

Vi havde planlagt at køre allerede når jeg fik fri ved 13-tiden, men han skal jo også gerne hjem fra skole og derfor bliver vores afgang noget forsinket. Vi ankommer til København sent i aften og så er det pludselig meget lidt tid der er tilbage til sjov og ballade.

Lørdag er allerede afsat til Oline, som skal mærke, at hun er alene med sine forældre. Hun har bestemt hvad vi skal lave og det er i orden med os. Vi skal lege “Kongens efterfølgere” og derfor er dagen hendes og hendes alene.

Hun har allerede nu lagt planer, så vi følger bare med, men kan helt sikkert ikke påregne kultur af nogen art, hvis den unge dame bestemmer.

Søndagen er afsat til svigermors fødselsdag, så der er faktisk kun lørdag aften tilbage til tant og fjas og det bliver nok begrænset med det efter en hel dag i Olines speedsnakkende selskab. Ørerne trænger formentlig til ro, men vi satser dog på, at der er nogle hjemme på nordsjælland, selvom vi endnu ingen aftaler har.

Søndag eftermiddag suser vi hjemover igen. Så er den weekend brugt og vi sidder tilbage med åndenød og ærgrelse over, at der ikke var meget mere tid at tage af.

Jeg har ikke pakket endnu. Jeg er på vej på arbejde. Jeg når det nok og så skinner solen selvfølgelig i København, ikke?