- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
7 kommentarer
Liselotte
29. juli 2006 at 22:15Tak skal du have Katja – og tak til manden. Det er et super-kamera, så det er ikke svært :-)
Jo tak, vi har det godt allesammen :-)
Katja
29. juli 2006 at 22:08Som altid flotte billeder ! Du har min mands dybeste respekt, efter jeg kunne fortælle ham, at det ER med Ixus kameraet du tager disse flotte billeder !!!
Håber I alle har det godt. Mange hilsner Katja
Liselotte
29. juli 2006 at 21:13Splejsen – jeg rettede også lige en anelse i dine link ;-)
Nej, jeg hader dig bestemt ikke for at have lyst til at samle på sommerfugle. Det lyder som en OD, som har været mild og smertefri ;-)
Liselotte
29. juli 2006 at 21:12Tak for dine link Hanne – jeg rettede dem lige, så de kan læses herinde :-)
splejsen
29. juli 2006 at 18:57Det er ikke en admiral
Det er en dagpåfugleøje
Hilsen hende der samlede på sommerfugle som barn.
Vi lejede sommerhus i Hornbæk nogle somre i træk, da jeg var 10-12 år, og nede ad vejen boede en familie med fire piger trip-trap-træsko, som jeg legede med. Deres far var ivrig sommerfuglesamler, og vi børn blev inspirerede til at jagte, fange, DRÆBE (!) og opsætte sommerfugle.
Min viden om sommerfugle sidder der åbenbart endnu, for jeg kunne med det samme se, at det var en dagpåfugleøje.
Men uanset navn, så er den fin!
Hvordan vi dræbte dem?
Vi kom dem i et syltetøjsglas hvori der lå et stykke vat vædet med æter. Og så stod vi ellers og ventede på at den døde, hvorefter vi spiddede den med en knappenål på et stykke pap mellem to cigaræsker, og satte vingerne op på de skråt forhøjede cigaræsker med pergamentpapir og knappenåle..
Vi var nogle onde, onde børn. Men det var sjovt og lærerigt.
(Hader du mig nu..?)
Hanne
29. juli 2006 at 16:53“Som grøn konfirmand blev jeg af mor,
sat i lære på et officielt kontor,
…o.s.v.” (Admiralens vise fra “Pinafore” ell. TV2s version? )´
Der er noget om det (sangen!)
Nej jeg sender dig lige et par links :
Den første (Er sjov!)
Den anden (hun laver nogle søde illustrationer ligesom dig!)
Den tredje
Ella
29. juli 2006 at 16:22Elegant farvekombination – de forstår at tage sig ud – admiralerne ;-)