- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
6 kommentarer
Karin
3. september 2006 at 15:07Bestemt nej – i det rette selskab og øjeblik er det en rigtig god ting :-)
Liselotte
3. september 2006 at 09:12Uvederhæftige kilder… det er ikke godt, men denne gang er det ikke mig! ;-)
Galgenhumor er slet ikke ringe ;-)
Karin
3. september 2006 at 08:36Måtte lige grine højt :-))) Måske lidt galgenhumoristisk hvis vedkommende f.eks. døde i en motercykelullykke at kisten (bliver ved med at skrive “kirsten”?!) er udsmykket med MC.
/many
3. september 2006 at 00:46Gravstenen skal da også spiffes op
Og mine kilder røber jeg ikke. De viser sig også at være uvederhæftige, så det kan vist være ligemeget.
Liselotte
2. september 2006 at 23:35Vi er vist meget traditionsbundne hvad den slags angår, Julie. Jeg synes faktisk, at de her kister er festlige – ikke skønne eller pæne, men festlige og kunne afspejle personen, som skal begraves, så det er vel fint nok :-)
Julie
2. september 2006 at 23:30Det er lidt sjovt, som tiderne skifter; i 1994 da min søster og jeg arrangerede min fars begravelse hos den lokale bedemand i Svendborg, var bedemanden nærmest ved at få hjertestop, da vi udbad os en sort kiste. Det var bestemt ikke noget, de havde prøvet før, og efter en del forhandlen frem og tilbage med kistefabrikken, indvilligede fabrikken til sidst i at sprøjtemale den. Jeg ved ikke, om de troede, at vi var satanister eller noget i den dúr, men hele familien var heldigvis enige om, at sådan skulle det være, og da kisten blev smykket med en masse hvide blomster blev det den smukkeste bisættelse, jeg har deltaget ved.
KH Julie