En lørdag formiddag

Vi sover længe. Vi står først op, når hjernen fortæller os, at vi er mere end udhvilede og siden kravler jeg op i køkkenet, for at sætte vand over til kaffe. Jeg afventer det koger, mens jeg gør stempelkanden klar. Jeg lader duften af kaffebønnerne forplante sig i kroppen, mens jeg tålmodigt flytter i går.

Bagefter tænder jeg computeren, tjekker mails og opdager, at der faktisk ikke er nogle hængepartier. Èt enkelt har jeg. Det er til at overse. Det gør jeg noget ved om lidt.

Vandet hældes på kaffen. Duften af nybrygget, brun drik breder sig i køkkenet, mens radioen underholder. Jeg nyder den stilhed, som følger med at være den eneste oppe. Jeg hælder kaffe i et stort, gavmildt krus og bærer det ned i soveværelset, hvor der er begyndende liv.

Bagefter traver jeg til den anden ende af huset, hvor jeg stille åbner døren ind til Olines værelse, kun for at blive mødt med et “Godmorgen” og en glad, men trængende hund. Vi smutter i haven. Der er køligt, men mildt og med solen oppe, så det er en dejlig tur. Vi ser spirer af alting og glæder os over, at vi er på vej mod varmen og udendørslivet.

Indenfor bliver kalenderen fundet frem. Der skal laves ugerapport. Den forløbne uges opgaver løber over nethinden efterhånden som de føres ind i mit skema. De har været gode og det er godt at tænke tilbage på.

Kaffen gør godt, mens jeg skriver. Bagefter er der kun tilbage, at få startet en maskinfuld tøj og så aftale med Kenneth, hvem af os der kører på torvet.

Her fra, hvor jeg sidder, er udsigten formidabel.