Landet

Det gik som smurt i olie. Hver gang jeg mødte politi, var det ved køleren og ikke ved bagenden og den slags kan jeg lide, selvom det trak ned på gennemsnitshastigheden, men jeg landede jo allerede i eftermiddags og blev mødt af søster lystig, som havde gjort alle forberedelserne.

Efter at have smidt taskerne, strøg vi i bilerne, kørte ræs ad motorvejen (jeg tabte naturligvis) og endte snart efter ude i kolonihaven, hvor resten af dagen er tilbragt i noget, der i mistænkelig grad minder om lummerhede omgivet af den rene og skinbarlige sirlighed.

Der kunne spises af bedene derude, så renset for ethvert udkrudtsemne var de, men det gjorde vi altså ikke. Vi snuppede den mere civiliserede model med bord og stole, da Heidi vendte hjem efter dagens dont.

Det har simpelthen været en rigtig dejlig eftermiddag og aften, som sagtens kunne have varet meget længere, men da mørket begyndte at falde på, blev jeg en tøsedreng og enedes med mig selv om, at det sikkert var bedre at køre hjem i den sidste rest lys, så jeg stadig kunne orientere mig i rimelig grad.

Jeg var hjemme på 10 minutter, så det var ingen sag.

Nu sidder jeg så her, i Valby, i en stille lejlighed og er helt ved siden af mig selv. Det går vel an og i morgen er der jo heldigvis morgentrafikken ind til centrum, jeg kan glæde mig til. Gad vide om jeg husker, at placere mig rigtigt – ellers hjælper det at rulle vinduet ned og råbe “jeg er jyde” – så tilgives selv den mest latterlige kørsel. De er i grunden så rare herovre.