Novemberblå

Det er ikke fordi det har været særligt tydeligt i dag. Det at himlen faktisk er blå. Oven over alle skyerne er der høj, bå himmel, som gemmer sig bag tykke, grå skyer, som ikke har til sinds at flytte sig.

Da jeg kørte hjem i dag, opdagede jeg pludselig, at der var små huller i skyerne. At himlen faktisk fortsat er dybblå. At markerne fortsat er gule af moden høst og at landmanden ikke er færdig med at køre i hus.

Hjemme igen gik der ikke mange minutter, før mørkningen kunne nydes fra stolen ved køkkenbordet, hvor en varm kop kaffe og en snak om dagen akkompagnerede Oskars aldrig svigtende glæde ved at se mig. Så er der noget ved at komme hjem.

November er nok mørk og grå, men med mellemrum er den også helt fantastisk. Denne eftermiddag åbenbarede den det lys, som er helt specielt for efterårshimlen. I mørkningen bliver november blå. Rigtigt blå. Og smuk.