8

Et kort øjeblik

I dag havde jeg lang frokost med en veninde fra en svunden tid. Hun underviser på tolkeuddannelsen i Århus og i dag var tiden til at indhente lidt af årene. Hun har fundet min side her, så hun var ganske godt opdateret på mit liv, men det kunne ikke undgåes, at der skulle uddybes hist og her og forøvrigt måtte jeg jo også høre lidt om hendes liv, som pludselig inkluderer 3 børn.

Gennem mit første studieår var vi sammen altid. Vi læste naturligvis sammen, men vi delte også fritid og havde det skægt mellem timerne på skolebænken. Hun var nogle år yngre end mig, men det gjorde ingenting. Vi delte mange interesser, idéer og holdninger, så det var aldrig svært at finde fælles fodslag. Vi har grint meget sammen. I dag fældede vi en stille tåre over frokosten, for Alexander var også en del af hendes liv dengang.

Øjnene er sjælens spejlJeg syntes, at jeg kunne fortælle, uden at følelserne fik overtaget, men jeg er kun et menneske og øjnene er sjælens spejl, så da hun kiggede mig i øjnene og greb min hånd, faldt en stille tåre eller to.

Den slags er i orden. Også med mig. Jeg kan godt smide masken og vise, at her gør hjerte og sjæl ondt. Her er stadig åbne sår.

Det er godt at sætte ord på, men det er ind imellem endnu bedre bare at være stille et øjeblik, lade en tåre løbe og så samle kræfter til det liv, som venter uanset. For sådan er det. Livet venter. Også det korte øjeblik på mig.

Du vil sikkert også kunne lide