Kaotisk morgen

Dagen er startet helt forrygende. Først opdagede jeg – alt for sent – at Kenneth havde brugt det sidste diesel på bilen, så jeg kastede mig sidelæns ind på forsædet og kørte i retning af den tankstation, jeg altid benytter. Det kunne vist lige nåes.

Tiden var knap og det skulle gå stærkt, så selvfølgelig kunne jeg ikke få det åndsvage dæksel af, men til sidst lykkedes det og så skidt med, at jeg aldrig nåede at få skindhandskerne af, så de nu stinker af diesel. Herefter var det bare frem med kortet og i retning af automaten… som selvfølgelig… var lukket! Så er gode dyr rådne og jeg måtte tænke hurtigt, for de sidste kontanter røg i går og jeg ville ikke komme særlig langt på de dampe, der var tilbage i tanken. De var på det nærmeste ikke-eksisterende.

En hurtig gennemgang af bilens ikke-statiske bank kunne mønstre 100 kroner i småpenge, en pose blandede bolsjer, en kuglepen jeg sikkert har stjålet et eller anden sted og så forøvrigt et juletræ, som ser lidt krøllet ud. Der var kun én ting at gøre. Jeg satte mig ind i bilen igen og drønede hjemad, hvor der ligger endnu en tankstation. Diesel havde de også og de 100 kroner er jo ikke mindre værd, fordi de kommer i et- og tokroner, vel?

Endelig kunne jeg sætte kursen mod dagens første opgave og jeg nåede det med et hestehår, strøg ind gennem butikken og ned på lageret, hvor jeg pludselig kunne høre, at de var gået i gang med det møde, jeg skulle tolke. “Pinligt!”, nåede jeg at tænke, men det blev sjovere endnu, for der, midt i det hele, stod en kollega og tolkede. Det er rædselsscenariet.

Når der allerede står en kollega på opgaven, er det altid fordi en af os burde have været et andet sted. Der er ikke andre forklaringer. Den slags kan godt give morgenmavepine…

Heldigvis var der ingen skade sket. Jeg var det rigtige sted og hun skulle bare have siddet på kontoret, så der stod ikke brugere i den anden ende og manglede tolk. Vi drog begge et lettelsens suk og jeg lod hende gøre min opgave færdig, inden vi gik udenfor og knækkede sammen af grin. Sådan kan en fredag morgen altså også starte. Jeg tør næsten ikke tage hul på resten.