Vask og strygning

Og hvor har du så tilbragt søndagen, Liselotte?

Jo, ser du… jeg har været lige her…

Engang havde jeg vaskehus. Sådan et gammeldags vaskehus med plads til gruekedel og vaskebræt.

Jeg overtog det efter to ældre damer, som aldrig var nået til vaskemaskinen, fordi de nød arbejdet med at vaske, skrubbe og skure på mere eller mindre genstridige pletter. Jeg kan ikke tilslutte mig. Jeg synes, at vaskemaskinen er en helt igennem genial opfindelse og jeg tænker ofte på, at de to ældre damer (mor og datter) måske aldrig nogensinde nåede til at betjene sådan en, så de aldrig nåede at opdage, at der er andre og sjovere måder at fordrive tiden.

Mit vaskehus lå bagved huset. Man skulle “over gården” for at komme derover og det var en smule besværligt at slæbe tøj frem og tilbage, men det var ingenting mod de vintermorgener, hvor jeg rendte derover i det bare ingenting for at bade. I starten havde vi intet bad indenfor, men en vandslange tilsluttet i vaskehuset, så der stod vi og badede under rindende vand, mens det trak heftigt ind af den utætte dør. Bagefter kunne man hurtigt få svøbt sig i et håndklæde og komme indenfor i varmen igen, men det gjorde ingenting, for det var mit første hus. Jeg elskede det og jeg havde vaskemaskine.

Ude i haven var en gammeldags tørresnor. Midt på snoren var placeret en y-gren, som holdt snoren oppe og vajede faretruende i blæst og om vinteren var tøjet ind imellem helt stift af frost, men jeg elskede det hele, for det var mit første hus og tøjet blev hentet indenfor, lagt sirligt sammen og placeret i skuffer og skabe, mens jeg glad nynnede og nød, at jeg havde muligheden for at bruge tiden på andet end at skrubbe på genstridige pletter.

I dag har jeg luksus at vaske i. Der er plads til både kaffe og radio og både Kenneth og Oline kommer forbi og får en snak, når jeg tilbringer dagen derude. Det er et af husets hyggeligste rum, når der er gang i vaskemaskine, tørretumbler og strygejern, så jeg klager ikke det mindste… og gudskelov har jeg vaskemaskine.