Min hjerne er forlængst stået af. Jeg orker ikke at tumle med noget som helst, som kræver mentalt overskud, så Kenneths Cobblestone får en for boven i stedet for.
Sammen med lidt tv-kigning, kan det sagtens gøre det ud for en aften, mens jeg venter på et fornuftigt tidspunkt for diskret tilbagetrækning. Ikke at nogen ville bemærke den. Kenneth er ude og Oline passer sine sysler på værelset, så det er vist kun Oskar, som ville forholde sig til en evt. plads under dynen og jeg ved, at han ikke ville klage det mindste.
Strikketøjet er fotograferet i kunstigt lys, så det er svært at ramme den præcise farve, men jeg er meget tilfreds med den. Jeg tror, at resultatet bliver rigtigt godt og den fremtidige ejer følger intenst med fra sidelinjen, så jeg er temmelig sikker på, at den bliver en succes.
På mit køkkenbord står smukke røde roser bare fordi…
Gad vide, om han har læst gårsdagens indlæg…
5 kommentarer
Jeannette Mariae
4. februar 2008 at 22:47Det er jo så dejligt at blive værdsat… Han virker rigtig nice, din Kenneth. Dejligt at I har hinanden, I to ;-)
Liselotte
4. februar 2008 at 22:02Jeg passer vældig godt på ham, Marianne :-)
marianne
4. februar 2008 at 21:55Han lyder ikke som typen der behøver et hint for at gøre dig glad;)
Pas på ham, den art er guld værd.
Liselotte
4. februar 2008 at 21:38Jeg kan da håbe, at det er hvad der resulterede i de smukke roser, Fr. Møller. Jeg kan da forsigtigt håbe… :-)
Fr. Møller
4. februar 2008 at 21:35Han ved såmænd nok bare, at han var heldigere end de fleste, da der blev trukket lod om koner. Sådan, du :-).