Kræsenpind

Min sidste opgave sluttede syd for Aalborg. På vej hjem kunne jeg nå indenom Plantorama og det ville med sikkerhed kunne forsyne de fleste med rigeligt med forårbebudere til påskedagene, så jeg syntes selv, at det var en god idé.

Jeg blev da også mødt af et blomstrende blomsterhav, skal jeg love for. Det var lige så jeg fik ondt i øjnene, da jeg rendte ind i Primulaerne her, men de var kun begyndelsen. Til gengæld duede de ikke. Jeg havde ikke lyst. Farverne var for meget og var der ikke det ene i vejen, var der det andet.

Der var yndigheder af enhver slags og denne her er da skøn at skue, men hvem gider en plante, som er afblomstret på et øjeblik, så “Duer ikke”, sagde prinsessen og gik videre til den næste yndighed…

“Jo, du er fin og smuk med balletskørt og sus, men du duer heller ikke”, sagde prinsessen om den smukke Akeleje og gik videre, mens hun stadig var fyldt af forhåbninger for indkøbsvognen, som var gabende tom…

Perlehyacinterne er ikke til at stå for, men de skal helst hentes indenfor, mens de stadig bare er knopper, så de duede selvfølgelig heller ikke og sådan fortsatte det hele vejen igennem den ellers store og velassorterede forretning.

Da jeg nåede til vejs ende, måtte jeg sande, at jeg vist er alt for kræsen til blomsterindkøb, men til gengæld havde jeg undervejs givet Pernille et gratis grin og et sagesløst menneske endnu et mysterie at opklare, da jeg, med Pernille i telefonen, vinkede glad til den forbipasserende i den tro, at jeg kendte hende. Det kunne jeg så konstatere, at jeg aldeles ikke gjorde. Jeg er sikker på, at det hele skyldes Pernille og ikke mig.

Efter Plantorama nåede jeg Bauhaus, som kun syntes at havde gule blomster og Gug Planteskole, som heller ikke kunne friste med noget som helst. Nu er jeg hjemme. Jeg dropper vist bare de blomster og lader i stedet varm kaffe kompensere. Det er et fint bytte og forøvrigt er det weekend!