Vi er klar med brød og ører…

Brødene blev smukke og dufter fantastisk, men der skal ikke tages hul af dem før om lidt, når Ella og Anne Cathrine kommer forbi til lidt aftensmad.

Det har været en bevægende dag for familien og så er det rart at kunne tilbyde lidt mad og ører, som gerne lytter. Om og om igen.

Jeg savner lige at se til Ole, men virkeligheden har også banket på herude, hvor hverdagen har indfundet sig med en arbejdsdag, som først slutter i dette øjeblik og det endda kun fordi jeg insisterer. Det må have en ende. Nu vil jeg i stedet glæde mig til at tilbyde suppe, brød, kaffe og en snak, for der er brug for det, når verden pludselig og med ét slag forvandles til kaos. Der er plads ved mit spisebord.