Udenfor i solen er varmen så intens, at jeg opgiver og trækker ind i skyggen. Derinde gemmer dronningebusken en overraskelse, for den er i gang med at folde undere ud…
Om et øjeblik eksploderer den i et sandt festfyrværkeri af lyserøde blomster og bierne vil summe livligt i nogle uger, indtil den igen forvandles til en diskret, grøn busk.
Busken må være gammel. Den er mere end to meter høj og i omfang er den så stor, så vi er nødt til at beskære den til efteråret. Det er svært med de smukke buske, for man nænner næsten ikke, men en halv busk i munden, hver gang man passerer på havetraktoren, er med til at gøre beslutningen lidt nemmere.
Blomsterne er fulde af nektar, men bierne har endnu ikke opdaget det. De flyver i tæt og intens trafikstrøm nede omkring valmuerne. Om et øjeblik finder de vej og så er freden forbi.
Vi har selv lavet aflæggere af busken, så nu står den forskellige steder i haven. Kenneth er en knag til den slags, så der er allerede fem nye buske på vej.
Det gør godt med skyggepladser i haven, men jeg nyder solen, mens den er her. I morgen skulle vi måske være så heldige, at regnen endelig kommer. Jeg krydser fingre, men indtil da nyder jeg, at der er sommer udenfor.
14 kommentarer
Liselotte
29. maj 2008 at 22:55Hanne, vores hund ligger IKKE i nærheden af bilen, selvom forholdet er blevet bedre, men yndlingsbeskæftigelsen herhjemme inkluderer bestemt ikke den firhjulede ;-)
hannekludekone
29. maj 2008 at 20:57Vi har også en stor flot Dronningebusk, dvs nu har vi 2, for der blev plantet en ny, der hvor vores højtelskede schæferhund blev begravet for 4 år siden. Der var ingen tvivl om, hvad det skulle plantes, for hans yndlingsplads i haven var under Dronningebusken.
Efterfølgeren ligger der sjældent, han ligger helst i carporten ved siden af bilen – for hvis nu nogen skal ud at køre..!
Liselotte
29. maj 2008 at 17:06Jeg skal prøve at forhøre mig omkring hans aflæggere. Jeg forestiller mig, at han har gjort, som han plejer. En passende gren skæres af, de fleste blade fjernes og den stikkes i fugtig jord, hvor den hviler indtil han en skønne dag kommer forbi og opdager, at den er begyndt at vokse ;-)
Elisabeth
29. maj 2008 at 14:48må man aflure hvordan man tager aflæggere af sådan en busk? Mine forældre har nemlig én og jeg kunne meget godt tænke mig en selv også :) De dufter jo så fantastisk, og skyerne af lyserøde blomster kan kun gøre en i godt humør!
Astrid
28. maj 2008 at 23:38Dejlig busk og dejlig beskrivelse! Vi har også en dronningebusk, men I er altså bare lidt foran med blomstringen deroppe nordpå… ;o)
Liselotte
28. maj 2008 at 22:51Ung er den ikke. God, jo, det synes jeg og blomsterrig er den ved gud i himlen, men vi beskærer den ikke hvert år. Det er en gammel busk, som sikkert kunne trænge, så jeg vil skrive det bag øret, Helle :-)
Helle W. J .København
28. maj 2008 at 22:20Fundet på “huset og haven :
“Beskæring af en Dronningebusk gøres derfor bedst ved det første år at fjerne 1/4 grenene jævnt fordelt, idet du sikrer, at det er de ældste grene, der fjernes. Året efter fjernes så næste fjerdedel, og de følgende år yderligere en fjerdedel om året, således at efter 4 år er busken totalt forynget, og processen kan begynde forfra. Derved sikres en god, ung og blomsterrig busk hele tiden.”
Liselotte
28. maj 2008 at 19:31Vi har heller ikke fået vand i en evighed, men min busk står sikkert mere skyggefuldt, for den er altså først på spring nu :-)
Anita
28. maj 2008 at 19:26Desværre er de fleste allerede ved at være afblomstrede. Det så jeg for lidt siden, da jeg sneg mig ned og udenfor. Vi har ikke fået vand i lang tid her i vest og alt trænger så frygteligt. De står sådan et sted, hvor de rigtigt kan blive svedne. Øv. Bedre held næste år :-)
Liselotte
28. maj 2008 at 17:48Bambi, det tåler faktisk det mest utrolige. Vores blev KRAFTIGT beskåret for nogle år siden, men er kommet stærkt igen, så du skal bare vente tålmodigt, så kommer den :-)
Anita, ned og plukke, for de er så yndige :-)
Anita
28. maj 2008 at 17:31Godt, så fik jeg lige navnet på de buske der står overalt herude. Jeg har nu i flere dage truet med at tage grenene ind i en vase, men har endnu ikke fået gjort noget ved det.
Måske skulle man liiige… ;-)
Bambi72
28. maj 2008 at 17:07Vi fik en dronningebusk forærende for 2 år siden, den blev kraftigt beskåret inden vi flyttede den…. For kraftigt..
Den ser godt nok sølle ud, men i år viser den endnu mere tegn på liv… Og vi glæder os til at have den stående….
Den er så flot
Liselotte
28. maj 2008 at 16:46Du har helt ret, Lotte. De har godt af at blive beskåret og bliver det også, men åh… hjertesuk ;-)
Lotte
28. maj 2008 at 16:32Min mor har det som du med sine sirbuske – hun nænner ikke at gå hårdt til dem med beskæringen. Min far (som står for græsslåningen og derfor også er den, der får junglen i hovedet) nyder derfor, når hans datter går i krig med beskærersaksen. Jeg har slet ikke de samme kvaler, og faktisk har mange prybuske det fint med at blive studset. Så undgår man tilmed, at de bliver alt for ranglede og uregerlige og/eller åbne i bunden.