Vi er hjemme igen efter en lang dag i Dronninglund. Vi er slidte nu, men skidt med det, for det går fortsat kun fremad med mor. Så kan man udholde hvad som helst, synes jeg.
I morgen er der en kognitiv test, som skal overståes i løbet af formiddagen. Efterfølgende er der stuegang og vores forsigtige håb er, at mor får lov til at komme hjem efterfølgende. Hun er klar til det. I dag er hun testet på fysikken og klarede sig helt igennem glimrende, så mon ikke de gerne snart vil slippe af med hende Rita, som konstant har to døtre siddende ude på terrassen?
Jeg håber det, for gud hvor er jeg træt nu.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
conny
3. juni 2008 at 16:08Det glæder mig at kunne læse om din mors fremskridt og se det gode billede nedenfor med den avislæsende familie.
Krydser fingre for at I alle (inklusive dig selv) må forskånes for flere blodpropper, men selv det sundeste liv viser sig jo at kunne rammes, hvis man er disponeret for det, tilsyneladende.
– Og så længe du holder dig i form med “mobileri”, så er der vel håb forude :-)
Eva
3. juni 2008 at 07:48Hej Liselotte
Vi kender slet ikke hinanden, men jeg har i et stykke tid fulgt med på din blog og tillader mig derfor at sende en personlig hilsen.
Hvor er vi sårbare, når vores nærmeste bliver ramt af noget ubehageligt. Godt du har din søster (og din familie) ved din side i denne tid. Personalet på sygehuset er helt sikkert ikke trætte af jer. Tvært imod… De ser nemlig af og til de pårørende svigte.
Imponerende som du kan opretholde den positive og livsbekræftende tone på din blog i denne tid – selv din dejlige humor har skinnet igennem hele tiden. Godt gået…
Dejligt at høre det går godt med din mor.
Keep up the good spirit.
Eva
Lotte
2. juni 2008 at 23:14Åh da! Har først nu læst om din mor – har været fuldstændig afskåret fra blogverdenen siden fredag!
Stor lettelse dog at læse, at tingene arter sig og går i rigtig retning.
Sender fluks en stor portion varme tanker og gode vibrationer afsted mod det nordjyske!
Liselotte
2. juni 2008 at 22:57Tak Charlotte – og tak til I andre også. Jeg er så stagtræt, så jeg ikke engang læser de smukke skudsmål vi får. Om de er velfortjente ved jeg ikke, men vi er i hvert fald opmærksomme på, at vi ikke går i vejen deroppe og det er da lidt værd ;-)
Charlotte
2. juni 2008 at 22:53Kære Liselotte.
Jeg har gennem noget tid fulgt lidt med på sidelinien. Nu har jeg fået lyst til at sende dig en kommentar. Jeg er vildt imponeret over den hyggelige og positive tone der altid er i de kommentarer der sendes til dig, men det må være fordi du er som du er;o)
Angående din mor, så ønsker jeg rigtig god bedring, det må have været en slem forskrækkelse for jer alle. Jeg er sygeplejerske og har passet en patient der uden forvarsel fik afasi og det var modbydeligt – så tro mig, når jeg siger at personalet garanteret ikke er trætte af jer, men glædes over at I er der for jeres mor.
Mange venlige hilsener og tanker
Liselotte
2. juni 2008 at 22:44Ja, hvor er jeg træt… men også glad, så det går jo :-)
Maria Jensen
2. juni 2008 at 21:31Kære LiseLotte!
Håber din Mor kommer hjem imorgen!
Hospitaler er uaset hvor søde og hjælpsomme personalet er møgkedelige når man er “Næsten udskrevet!”
Håber Din Mor klare testen imorgen og kan komme tilbage i vante omgivelser.
Hils hele familien og pøj pøj med undersøgelserne imorgen.
Jeg krydser fingre.
Knus&tanker Maria
Sister Bonde
2. juni 2008 at 21:22Sej mor – hils og sov godt alle sammen :-)
Karin
2. juni 2008 at 20:33Ja, hjem med hende. Kan heller ikke forestille mig at de er trætte af jer, men hvis I er trætte er det til at forstå! Dejligt at hun kommer sig så fint og er klar til at vende hjem.
Og nu ikke flere overraskelser i nær fremtid… Hverken på den ene eller anden blog.
Ella
2. juni 2008 at 20:30Dejlige nyheder – og jeg er enig med Lene – de vil sikkert ikke gerne af med jer – I er et godt bekendtskeb :-)
Men hjemme er nu bedst og jeg kan dælme godt forstå, at du er træt, både fysisk og psykisk!
Anne Dyrholm Stange
2. juni 2008 at 20:04Dejlige dejlige nyheder oppe fra dig, det er godt at gå aftenen i møde på, jeg var ved at blive lidt nervøs over stilheden.
Pas på dig, og pøj-pøj med Rita-mor i morgen…
Lene
2. juni 2008 at 19:48Det er så godt at høre, og nej Liselotte, så skønne pårørende som I to vil de nødigt af med ;-) jeg er sikker på at personalet smiler, når de har været inde hos din mor, hun må være fantastisk med så dejlige døtre.
Og Kenneths estragon sætter nye skud nu, jeg troede ellers den var død ;-) billeddokumentation er lagt på bloggen :-)
Peter
2. juni 2008 at 19:24Det var rart at høre at det forløber godt.
Det var da en slem forskrækkelse.