Torsdag morgen er stille. Oline er syg og derfor hjemme. Hun skal ikke vækkes, men have lov til at sove. Så kan hendes far det samme og det gør han. Jeg sidder stille og nyder, at jeg ikke skal skynde mig ud af døren. Jeg møder først klokken 12. Det er ren luksus, men arbejdsdagen slutter til gengæld først i aften. Man kan ikke få alting.
Tiden løber alt for stærkt i disse dage. Dagen i går var egentlig afsat til lidt selvforkælelse, men endte som endnu en arbejdsdag, hvor tiden forsvandt foran computeren. Det var ikke planen, men sådan gik det og heldigvis blev den afsluttet på fineste vis med lidt strikkepause ved spisebordet og siden i sofaen, hvor Kenneth trøje kom lidt tættere på målet.
Jeg ved ikke, om det er november, der gør det, men tiden smuldrer mellem fingrene på mig. Jeg synes, at der er tid nok, når dagen starter, men ved enden af den, forstår jeg ikke, hvor tiden blev af. Måske er det årstiden, men der er helt sikkert færre timer i mit døgn og mit søvnbehov er vokset betragteligt. Jeg er ikke gode venner med november. Sådan er det bare. Om lidt er den forbi. Heldigvis.
9 kommentarer
Liselotte
13. november 2008 at 17:36Jeg kan mærke, at det eneste jeg venter på er, at jeg kan komme forbi den 29. Det er træls at have det sådan, men det går jo alligevel :-)
Oline tager den med ro i dag, men hun har det lidt bedre :-)
Gitte J
13. november 2008 at 17:24Jeg har altid synes november og december flyver afsted og man når ingenting. Jeg forstår godt hvorfor du ikke kan lide november – så jeg ønsker den går hurtig.
Godbedring med Oline :-)
Liselotte
13. november 2008 at 15:47Ha ha ha… nej, det var det vel ikke, Tina, men det er svært at lade være, når vi sidder midt i det ;-)
Tina - omme i London
13. november 2008 at 15:45Altsaa Liselotte, det var da ikke noedvendigt at pine barnet halvt til doede med den matematik. ;) God bedring til Oline.
Liselotte
13. november 2008 at 08:48Alexander blev indlagt morgenen efter min fødselsdag og nåede aldrig hjem igen, så ja… jeg hader vist den måned, tror jeg…
Catarina
13. november 2008 at 08:47Åhh ja det er også rigtigt, det var omkring din fødselsdag. Du har sku’ mere en lov til at hade den måned.
Anette
13. november 2008 at 08:41Jeg synes også november til tider er lidt lang og hård at komme igennem. Jeg håber Oline hurtigt bliver frisk igen og at du kan finde en anden dag til lidt selvforkælelse.
Liselotte
13. november 2008 at 08:36Jeg håber, at Oline har det bedre, når hun vågner, men hun har far hjemme hele dagen, så det går sagtens :-)
November er bare mørk, trist og alt for lang, synes jeg. Om lidt er det to år siden Alexander døde. Det er sikkert derfor, men jeg HADER den måned i år.
God dag til dig også :-)
Catarina
13. november 2008 at 08:31God bedring med Oline, håber ikke det er alt for slemt, men kan klares med lidt pleje og søvn.
Jeg har det på nøjagtig samme måde og er nået frem til, at det må være november som er mere mørk end andre måneder, derfor føles dagen kortere når jeg når eftermiddagen. December er lys fordi vi sætter lys op og derfor nok ikke så mørk som november.
God dag til dig Liselotte. :-)