94

Uhm, jeg elsker det!

Morgenkaffe og gaver på sengen, så bliver det ikke meget bedre. Jeg elsker det!

Jeg elsker, elsker og elsker min fødselsdag. Sådan er jeg så barnlig…

Fra svigermor var der en dejlig, tyk roman. Kenneth havde købt sorte støvler til mig og nu er jeg udstyret med Angulus’ bedste vinterfodtøj. De passer perfekt og det er en helt anden model, end jeg selv ville have valgt, men som sædvanlig ved Kenneth meget bedre end jeg selv, hvad jeg bliver rigtigt glad for.

Med gaven fulgte et spørgsmål…

– Smider du så de gamle ud?

Jamen, selvfølgelig gør jeg det. Snart. Lige når jeg er sikker på, at jeg har gået de nye til. Altså det tror jeg da. Jeg er næsten sikker. Det er svært at skille sig af med noget, som har været så trofast og så i så mange år, men jeg skal nok. Med tiden.

Oline forærede mig det smukkeste armbånd. Jeg elsker rustikke sølvsmykker. Jeg duer ikke til småt og fint, men er til noget, som “larmer” og her er det med indbygget jordskælv, så det passer vist helt fint til mig.

Det er stort, bredt og tungt, helt som jeg elsker smykker.

Det er hult og den smukke revne, som løber hele vejen gennem armbåndet, er så smuk. På den ene halvdel er det blankt, på den anden matpoleret og så er det oxyderet indeni, så sprækken bliver fremhævet. For mig synboliserer det allerede mine to børn. I virkeligheden er jeg vist sentimental, så det driver, men det gør ingenting, for jeg nægter bare, hvis nogen spørger.

Jeg har ikke ønsket mig noget. Det er aldrig nødvendigt. Kenneth har en veludviklet sans for smukke og fantastiske overraskelser, så jeg glæder mig hver eneste år på min fødselsdag. Jeg er aldrig blevet skuffet.

Jeg elsker at have fødselsdag. Jeg elsker det, men hvor er solen?