15

Hvem der bare var god til at pakke…

Jeg skal pakke i dag. Tasker og lister skal findes frem, mens vi langsomt bliver klar til afgang i morgen tidlig. Jeg skal øve mig i at pakke begrænset og ikke fristes til at tage alt for meget med. Min erfaring er, at der som regel er en eller to kjoler, som bliver det absolutte sommerhit og jeg når derfor aldrig til at bruge meget andet. Kunne jeg bare gennemskue hvilke to, skulle jeg snart blive færdig med at pakke. En håndtaske burde kunne række. En tandbørste, rene underpermissioner og de to kjoler og jeg ville være godt kørende, men sådan går det med garanti ikke. Jeg kender mig. Alt for godt. Akkedog…

Jeg lover mig selv, at jeg vil gøre et alvorligt forsøg på at begrænse og husker, at der er vaskemaskine, hvor vi skal hen. Jeg finder en pakkeliste. Jeg er ringe til at finde vej uden. Jeg var engang verdensmester udi sommerferiepakning. Det hele sad på rygraden og det var skam slet ikke så lidt, for vi havde to børn og Alexander havde brug for så mange ekstra ting, for at ferien skulle fungere optimalt, at vi pakkede enorme mængder bagage, men netop det modsatte – muligheden for at pakke næsten ingenting – gør mig helt forvirret og jeg får pakket alt, alt for meget. I år skal det blive anderledes!

På billedet ovenfor er oldefar og hele den store familie til samlet fotografering i haven. Hvor mange af dem rejste mon ud og så andet end Danmark? Ikke mange, tror jeg.

Det er et privilegium at have muligheden. Jeg elsker at rejse. Jeg kan lide at komme i nye rammer og bare være. Jeg nyder at alting dufter anderledes, at livet ser anderledes ud og allerbedst af det hele nyder jeg, at jeg er sammen med dem, jeg elsker. Det sidste var de bedre til på min oldefars tid og jeg gider gerne øve mig i lige præcis det. Om lidt har vi masser af tid. Jeg glæder mig, men først skal jeg vist pakke.

Du vil sikkert også kunne lide