12

Det mærkes…

Vi har haft besøg af en god veninde. Hun kom forbi, fordi hun havde brug for udenforstående, som kunne hjælpe med en anke, som endelig er havnet i Det Sociale Ankenævn. Alene det at se navnet på et stykke papir gør noget ved mig, men ikke om jeg kan se stiltiende til, når en familie er godt på vej til at ende lige så slidt, som vi endte med at være det sidste år, vi havde Alexander.

Det lykkedes os at få skrevet lidt tilføjelser, som var nødvendige, fordi kommunen endnu en gang ikke havde gjort deres arbejde godt nok. Det er fortvivlende at se, at de samme fejl gentages om og om igen. Det er endnu mere fortvivlende at være den familie, som står med den udfordring det er, at få belyst et opslidende liv med et handicappet, hjemmeboende barn for en kommune, som ikke vil forstå.

Jeg kan mærke, at det gjorde ondt at sidde med denne her sag, men jeg kan også mærke, at det havde gjort endnu mere ondt at vide med mig selv, at jeg ikke havde taget mig tiden til at hjælpe. Det gør kun ondt i kort tid indeni mig. Denne her familie har ondt hver dag.

Øv, hvor vi bliver fattigere og fattigere på menneskelig omsorg i Danmark. Det er i grunden så trist.

Du vil sikkert også kunne lide