Jamen altså… hvad skal én gøre, for nu kan det jo samles…
Notat: Frisørbesøg udsat et par centimeter endnu. Nå nej, en lys stribe ka’ det vel blive til, men jeg lader det gro. Lidt. Sidste gang, jeg havde hår, der nåede skulderen, var i 1983. Slå den!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
16 kommentarer
Liselotte
12. januar 2009 at 18:47Pernille, jeg har viltert hår med eget liv og sådan får det lov til at være. Det er så nemt ;-)
Elisabeth, jeg tror også, at det er fint med lidt længde til en afveksling, men vi får se, hvor længe jeg kan holde det ud ;-)
Elisabeth
12. januar 2009 at 17:44Kjempefint med litt lengde på håret. Håret mitt har vokst seg langt… lengre enn ditt men ikke superlangt… Og det er så greitt å bare la det tørke og rufse oppi det etter på. Også kan en ta det opp med en vakker klemme på søndagen om en har lyst:)
Pernille
12. januar 2009 at 13:17Hmmm… så skal det i hvert fald ikke være så langt som mit, men det med etagerne holder jeg på – så er det næsten lige så nemt som at være korthåret.
Liselotte
12. januar 2009 at 10:44Pernille, jeg gider jo ikke bruge to minutter på mit hår, så sådan noget med glattejern… glem det. Det skal kunne lufttørre og så skal fingrene bare glide igennem det. Slut! ;-)
Pernille
12. januar 2009 at 10:11Jeg ELSKER mit lange hår – nogle markante etager og et glattejern, så er den hjemme…
Liselotte
12. januar 2009 at 10:09Merete, bare lidt… :-)
Helle K, det kunne jeg ikke ;-)
Helle K.
12. januar 2009 at 09:07I 1983 kunne jeg sidde på mit hår ;)
merete
11. januar 2009 at 22:42haha. mon dog. hvem der bare var blond.
Liselotte
11. januar 2009 at 19:18Tonseskrap, Merete ;-)
merete
11. januar 2009 at 18:58det ser fint ud. en rigtig matematik lærerinde. du ser dejlig ud
.
Liselotte
11. januar 2009 at 15:57Ha ha ha… ja, du skriver jo ud fra erfaring, Lotte, men jeg tror nu aldrig, at jeg bliver sådan “rigtig” langhåret. Det ender vel bare med en mellemting… eller også er det klippet om en uge ;-)
Lotte
11. januar 2009 at 15:54Klip det af.
Tro mig.
10 år med langt hår, du aner ikke, hvad det gør ved et dovent menneske.
Jeg har alt i grumme spænder, hårklips etc.
Fra tid til tror jeg, at jeg også er sådan en, der kan have (stof)roser i håret.
Det er VILDT besværligt at farve.
Langt hår er overvurderet.
*suk*
Klip det inden du får håret i postkassen….
Liselotte
11. januar 2009 at 15:33Jeg lader det gro lidt endnu. Jeg skal nok selv forstå at sætte en stopper for det, for i samme øjeblik, som det irriterer, er det klippet af. Jeg har ingen tålmod med den slags :-)
Kirsten
11. januar 2009 at 14:45Jeg kan lide det! Lad du bare håret gro lidt endnu, Liselotte – det er så flot til dig :-)
Anne
11. januar 2009 at 14:20ca. det årstal, hvor jeg erkendte, at hår i tre tynde rækker ikke er pænt når det er langt *LOL*
mette lykke
11. januar 2009 at 14:10Lad det gro, det er meget nemmer at have lang hår..
Og skønt lige at smide det op i nakken, med et kønt spænde..