Thisted og retur

Først var der turen ind til Thisted og Smukkere.dk. Vi kørte på lykke og fromme. Sådan lidt på fornemmelsen, for vi skulle ud i et kvarter, som er så nyt, at det endnu ikke optræder i Åse, men jeg er ikke tolk for ingenting. Det er langt fra første gang, jeg skulle køre mere på fornemmelse end på fakta og vi kørte faktisk direkte til adressen, for de fleste byer bruger at bygge og udvide på samme måde.

Jeg blev modtaget på hyggeligste vis og kom med ind i butikken. Shampoohimlen kunne man vel kalde den, for der var mange hyldemetre lækkert shampoo og allerbedst et par mennesker, som brænder for det, de laver.

De havde styr på tingene. Jeg havde fået bestilt en anden shampoo, end den jeg bestilte sidste gang. Jeg havde aldrig opdaget det selv, før det var for sent og jeg var hjemme igen, men den slags er der altså styr på i den butik. “Er det med vilje, at du har valgt en shampoo, som trækker krøller ud?”, blev jeg spurgt og vel var det da ej med vilje. Så blev den byttet ud til den helt rigtige og bagefter var der fin rådgivning omkring efterbehandling af krøllerne og jeg endte med en SKØN papkasse fyldt med gode sager, men allerbedst gik jeg en dejlig snak med et par mennesker, som gav sig god tid til en hyggesnak på trods af, at de garanteret har rigeligt at lave.

Jeg gik rigtig glad derfra, endte inde i Thisted, hvor jeg fik handlet, inden turen gik hjemad til Vorupør. Oppe på Vesterhavsvej ligger Huset og jeg havde i farten registreret, at der var 50% på alt i butikken, så den skulle da tages i nærmere øjesyn. Det kunne passende gøres, inden jeg vendte hjem. Sikke et held, at jeg lige tog mig tiden til det, for garderoben blev udvidet. Masai er en del af butikkens udvalg og så var det lige, at jeg endte med to smukke skjorter og en lækker kjole. Ah…

Hjemme igen var det tid for en rugbrød med friske fiskefrikadeller. Hvad ellers?

Da vi havde spist, snuppede jeg kameraet og gik ud i klitterne. Fra toppen er der smuk udsigt helt til Hanstholm. Den måtte jeg op og se, men i første omgang var der bare udsigt til hav og det er slet ikke så ringe endda.

Lidt højere oppe åbner verden og horisonten bliver vid…

Vejret er med os i disse dage. Ingen nævneværdig blæst og begrænset nedbør. I sådan et vejr er det skønt at begive sig ud på stierne, som snor sig rundt i klitterne. Lyngen står tæt på sine steder. Andre flader er dækket med tornekrat, som bestemt ikke er et bekendtskab værd.

Nu er jeg hjemme igen. Kinderne er røde, kaffen varm og om lidt skal jeg vel tage en omgang med hulahopringen, for Annemette og Heidi har foræret os Wii Fit, som bl.a. byder på slalom, skihop og den famøse hulahopring. I går aftes erfarede jeg, til Annemettes store ærgrelse, at jeg har talent for hoftesving. Hvem skulle nu lige have troet det, men jeg har da i hvert fald noget at svinge med. Om et øjeblik har jeg slået hendes rekord… og formentlig brug for et par krykker.