Jeg arbejder hjemmefra i dag. Jeg er skiftevis på og ikke på. Jeg skiftevis arbejder og venter. Holder en pause med andre ord.
Når jeg venter, er der et bredt udvalg af tidsfordriv. Så snupper jeg et strikketøj, strikker et par pinde og venter tålmodigt på, at den næste melder klar i indbakken.
Der er tre muligheder på bordet lige nu. Samvittigheden fortæller mig, at det forreste petroleumsfarvede stykke strik skal have mest opmærksomhed. Det er Kenneth, som skal have endnu en sweater. Han har ventet længe og meget tålmodigt, mens jeg har leget mig gennem alverdens andre små og store idéer.
Jeg strikker i plantefarvet uld fra Aagaard Tekstil Håndværk. Det er en fornøjelse og farven er så smuk og vil med sikkerhed klæde Kenneth, så faktisk er det slet ikke skidt med den samvittighed, der får lov til at bestemme for en tid.
5 kommentarer
Liselotte
30. marts 2009 at 16:36Jeg er snu, Anne – og Kenneth meget, meget langmodig, så der er ingen brok næsten uanset hvad jeg finder på :-)
Frida, han har bestilt ENDNU en Cobblestone. De to andre er ved at være slidte, så kan man ikke sige andet, kan man i hvert fald sige, at han elsker modellen højt :-)
Fríða
30. marts 2009 at 15:47hvad er det for en model han skal få? eller er den selvkomponeret, måske undervejs?
kh.fra Island
Frida
Anne Dyrholm Stange
30. marts 2009 at 15:32DU er snu!!
Og så brokker han sig vel egentlig ganske sjældent, ham Kenneth…
Liselotte
30. marts 2009 at 15:29Jeg strikker… i adstadigt tempo, lige akkurat intenst nok til, at han ikke brokker sig ;-)
Anne Dyrholm Stange
30. marts 2009 at 14:58Strik, kvinde, strik, inden han i protest vender højtryksrenseren mod dig :-)