Kvæden blomstrer

Kvæden springer ud. Stille og roligt kommer der flere og flere blomster til. Det garanterer desværre ikke masser af frugter.

Sidste år havde begge mine kvæder masser af blomster og glad var jeg, men slutresultatet var én enkelt frugt, som ikke rakte til noget som helst. I år håber jeg på lidt større udbytte, men der følger altså ikke garantier med den slags, så jeg krydser bare fingre.

Jeg elsker kvæden. Jeg gider godt besværet med at forkoge, skrælle og slutkoge, for resultatet bliver en blid og velsmagende marmelade, gelé eller kompot, som kan bruges til så uendeligt mange ting. Jeg kalder på heldet, mens jeg beundrer de smukke, sarte blomster, som springer ud én efter én.

Jeg synes kvædens blomst er så smuk. Enkel og alligevel fuld af fine detaljer. Pærekvæden, som er den jeg har i haven nu, giver de smukkeste, sartrosa blomster med lysegule støvdragere.

Tidligere havde jeg store arealer med japanske kvædebuske, som gav de mest fantastiske, lysende orangerøde blomster, men buskadset var ufremkommeligt og desuden hadede jeg de torne, som gjorde det til en næsten håbløs opgave, at høste frugterne, som til gengæld var yderst parfumerede og derfor en glæde at have liggende i skåle rundt omkring i huset. Nu nøjes jeg med pærekvæden. Gider de to træer også bære frugter i år, skal jeg ikke bede om mere.