22

Nogen gange er det nok at nå bussen…

Nogle dage er jeg bare ikke den, der har mest styr på min omverden. Jeg prøver, men der er grænser for mine talenter udi den kunst, så i stedet er jeg rigtig god til at flyde med. God til at lade verden diktere og så selv sørge for at følge med, handle passende og med rettidig omhu og ellers huske at grine, når det er små bobler af tid til at gøre netop det.

Sådan en dag har i dag været.

Ligegyldigt hvad jeg forsøgte mig med, skulle det tilsyneladende ikke være mig, der var på forkant. Bagkantshænger var jeg. Og bagenden af bussen var det, jeg nåede frem til, da jeg endelig fik ramt Vingårdsgade. Så var der en halv time at slå ihjel. Godt man har talent for at grine  af sig selv, nyde de små pauser hverdagen byder på og i det hele taget i stand til at nyde også bagenden af en femtener.

Jeg gik gennem byen og et par busstop frem i adstadigt tempo. Så gik der tid med det. Bagefter gik jeg ned i min egen have…

Æbletræerne står på spring. Om et øjeblik folder blomsterhavet sig ud og jeg lader mig beruse af skønheden og duften, men indtil det sker, kan jeg fint nøjes med at nå bussen i morgen. Tak.

Du vil sikkert også kunne lide