Jeg har lige været ude at cykle for første gang i mindst ti år og i virkeligheden måske nærmere femten.
Alexander og jeg cyklede. Hele tiden og allevegne. Så kom Oline til og jeg købte mig en Christianiacykel og tog ungerne med på ture i omegnen. Sidenhen blev det sjældnere og sjældnere, fordi Alexanders fysik kun tålte det meget gode vejr i kombination med cyklelturene. Til sidst blev det til ingenting og aldrig, fordi Kenneth overtog cykelturene med Alexander og Oline aldrig nogensinde fandt den der fantastiske glæde, der er ved at cykle afsted i by og natur, mens alle sanser stimuleres. Ikke tale om, at hun syntes om.
Jeg har lige været ude at cykle. Det bliver ikke sidste gang.
14 kommentarer
Yrsa
15. august 2010 at 20:49Wouw kunne slet ikke forestille mig IKKE at cykle – jeg cykler til alt og ville gerne til jobbet også, men der er lige lidt for langt (30km) så tiden er ikke til det, men når jeg kommer hjem hopper jeg på cyklen til supermarked – hente den yngste – til træning etc. Det er superfedt at cykle.
Kan godt huske en gang for mange år siden du skrev at Oline ikke cyklede det fandt jeg helt vildt mærkeligt – nok også forbi begge mine piger suser afsted til skole på cykel hver dag. Ældste er forøvrigt også rigtig GLAD for at cykle og sidder foran på en tandem og smiler over HELE hovedet når luften suser ham i hovedet – der er mange der vender sig om efter os når han sidder der og GRINER :-))
Liselotte
16. august 2010 at 06:50Ja, det er skønt at cykle, Yrsa – og jeg vil anstrenge mig for at få gang i cyklen igen :-)
Fríða
14. august 2010 at 14:43uha, tror ikke jeg har siddet på en cykel siden jeg var omkring 12 år, og gjorde heller aldrig meget af det dengang. så jeg springer nok over, men kan godt forestille mig at hvis/når man nu får de lært igen så må det være rigtig dejligt.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
14. august 2010 at 14:50Jeg synes, at det var dejligt, men jeg har også været meget glad for at cykle engang, Frida :-)
Catarina
14. august 2010 at 14:24Jeg har selv lige købt en cykel, da jeg også har genopdaget glæden ved at cykle. Det er nemli’ ikke så ringe endda. :)
Liselotte
14. august 2010 at 14:33Jeg trænger noget så frygteligt til at røre mig lidt og rart og sjovt, for jeg sidder stille hele dagen og det er frygteligt og jeg både MÅ og SKAL gøre bare lidt, så nu er cyklen fundet frem. Jeg har ben, som render træt noget hurtigere end alle andres, men dælme… jeg VIL! :-)
Helle K.
14. august 2010 at 14:18Min cykel er udstationeret i Århus, så jeg har overvejelser i gang om noget alternativt…
Liselotte
14. august 2010 at 14:31Jeg låner Olines lige nu, Helle. Oline cykler jo ikke, så det… ;-)
moster
14. august 2010 at 14:15Godt gået, husk der står en cykel og venter så Oline osse kan tvinges med ;-)
Liselotte
14. august 2010 at 14:31Det var herligt, Annemette – og ja, jeg glæder mig til at få endnu en cykel i huset :-)
capac
14. august 2010 at 14:01Så kan du slå følge med Madame og Uffe… ;)
Liselotte
14. august 2010 at 14:30Ha! Jeg kan vist ikke følge med nogen som helst lige nu, Carsten ;-)
Sus
14. august 2010 at 13:28Liselotte, jeg har i lang tid fulgt din blog sådan lidt i smug. Det startede sidste år med en googlet strikkeopskrift, som førte mig til dig og dit skønne syn på verden og livet. På den måde er det blevet til egen blog og daglige smil på min læbe, for det er altså noget så hyggeligt at følge med i, hvad du finder på.
Så jeg vil bare sige tak, særligt fordi jeg nu også har mig en flaske med mandelolie, som jeg blander med æteriske olier fra Urtegården og derved også har fået både blød OG velduftende hud.
God weekend!
Liselotte
14. august 2010 at 14:30Selv tak for at tage dig tiden til at skrive, Sus. Det er dejlige ord at læse, så tak for dem – og den der olie, den er vidunderlig, synes jeg :-)