Jeg fandt dem!

Da jeg ryddede op p? mit skrivebord, skete der det forunderlige, at vores pas dukkede op. Jeg havde ellers im?deset panikagtige scener, n?r torsdagen arriverede og vi ikke kunne finde dem, men de er her alts?. Kommet med posten, mens jeg har v?ret i K?benhavn.

Jeg ved ikke om det er godt eller skidt. Vi ligner forbrydere, hele bundtet, s? der er fare for tvangsinternering et eller andet obskurt sted, hvis de forlanger at se skidtet.

Yngste er ved at n?rme sig smertegr?nsen. Vores alts?. Hun vil pakke. Ikke i morgen, ikke onsdag og slet ikke torsdag, men i dag. Faktisk helst for en uge siden. Hun g?r konstant rundt og minder os om ting, vi skal huske.

Det er s?dt og en smule bekymrende, for hun har m?ske opdaget det vi endnu ikke er klar over. Vi lider m?ske i virkeligheden af en let demens, som g?r os ganske og aldeles uegnede som feriepakkere, hvorfor hun p?tager sig ansvaret for at huske de mest n?dvendige ting.

P? listen st?r forel?big: Baderinge, slik, sodavand, DS’en, b?ger, solcreme (her er jeg enig), badet?j, spil og enorme m?ngder penge, s? vi kan spise pommes frites p? cafeteria, n?r vi bliver sultne undervejs.

Vi skulle vel nok kunne klare os, hvis det viser sig, at vores eneste chance er Olines liste, men s?rligt sundt bli’r det vist ikke…