Lige en mere…

GLS i Nørresundby. De har den fineste, japansk inspirerede have foran kontoret.

Lige en mere, kunne være vores motto, for det der med, at vi ikke skulle noget særligt i går, det var en skrøne. Vi pakkede. Og pakkede. Og til sidst, da klokken var 18, kørte vi til Nørresundby, bakkede op til den åbne port, bad om en tom palle og fyldte den til mere end randen. Den var højere, end den var bred, da vi var færdige med at flytte pakker fra bilens bagagerum til pakkehallen. Der var utroligt mange pakker. Vi var SÅ glade, for vi nåede dem allesammen. De vil formentlig nå frem allerede i dag. Tænk, at Kenneth har så mange trofaste og dejlige kunder. Jeg bliver så glad, når jeg ser, hvor glad han er hver eneste dag.

Da pakkerne var afleveret, satte vi kursen på tværs. Vi skulle nå i City Syd eller nærmere bestemt til El-Giganten. Vi overgav os nemlig i går. Efter i nogle år at have kostet en formue på vores opvaskemaskine, som er repareret så mange gange, at jeg ikke længere har tal på det, trak den det absolut korteste strå i går eftermiddag, da den igen ikke ville vaske op. Det var en udgift, vi godt kunne undvære, men den var uundgåelig og så spiser vi bare en is mindre i Provence. Det vil vi have godt af ;-)

I dag er endelig den dag, hvor vi kan hellige os de praktiske ting, som skal ordnes, inden vi kan vende fokus ethundrede procent mod den forestående ferie. Jeg har proklameret, at det er Store Vaskedag og når de ikke med i denne omgang, er de dømt ude. Jeg vasker ikke mere efter klokken 17. Der var nok nogen, der samlede tøj ind fra fjerne afkroge og mørke hjørner i går, for der ligger nye, høje bunker på bryggersgulvet denne morgen.

Solen skinner. Der er vidunderligt udenfor og denne morgen smager min kaffe specielt godt. Jeg ved godt hvorfor. Jeg ser og mærker endelig. Ferien er her.