Min virkelighed

På mit arbejde sidder vi i en lejlighed, som er så gammel, at alting er skævt. Jeg sidder med venstre balle på en ternet blok for at rette rygsøjle og med en imponerende stak ølbrikker (jamen vi bor lige over Smedekroen) under den ene ende af skrivebordet.

Når vi kommer om morgenen, skal der luftes ud, for der lugter af værtshus og askebæger. Det siver op nede fra kroen. Vi ved det, så sommeren igennem står vinduerne på klem, så den friske luft er fremherskende. Vores kloaksystem er af så ringe beskaffenhed, at der ind imellem lugter helt forfærdeligt i hele opgangen og når vi er rigtigt heldige også i hele vores lejlighed. Opgangen trænger til en kærlig hånd og vicevært har vi ikke.

Man skaber sin egen virkelighed. Lone og jeg sidder stadig på et kontor, som hverken er helt eller halvt færdigt. Vi mangler lys over skrivebordene og vi har halvt samlede møbler overalt. Vi kan ikke åbne vinduerne uden at miste forbindelsen til omverdenen, for der er så meget trafik i Danmarksgade, at vi ikke kan høre noget som helst. På væggene er ingenting og vi ejer ikke én eneste plante. Alligevel elsker vi det.

Hver eneste dag griner vi. Hver eneste dag er der nyt, vi synes, vi må dele. Hver eneste dag er der noget, vi får ordnet, så alting nærmer sig sin afslutning. Hver eneste dag fryder vi os over, at vi sidder midt i byen.

Hver eneste dag synes jeg, at jeg sidder lige i smørhullet. Det er slet ikke skidt.

Må du finde dit smørhul i dag :-)