10

Lørdag morgen og solskin en uge for tidligt…

Jeg skulle nok ikke klage så meget som en krumme, da jeg stod op og opdagede, at solen havde tænkt sig at skinne i dag. Sikke det gør en forskel, synes jeg. Ind imellem lader november os huske, at der er en himmel og den er blå og høj. I dag er sådan en dag. Jeg vil tro, at den er ankommet præcis en uge for tidligt, men så husker vi lige det allesammen, når vi rammer næste lørdag. Deal?

Oskar og jeg rendte ud, som vi plejer og som jeg plejer, glemte jeg at iføre mig varme gevandter. Der er frostkrystaller og rim i græsset. Næsen bliver kold og Oskar ser fornærmet ud, når han skal træde i knasende koldt græs. Han er en tøsedreng. Det er jeg ikke. Jeg elsker sådan en kold morgen, hvor luften er så frisk og sprød, at den næsten river i lungerne.

Mosegrise og muldvarpe er vågnet op til dåd. De har et solidt stykke arbejde at præstere her på matriklen, så de holder ikke mange pauser. Overalt dukker nye, afslørende jordvolde op og Oskar bruger lang tid på at stå på lur, men altid uden held.

På terrassen blomstrer en Krysantemum som ellers var på aftægt. Ved siden af finder jeg resterne af Annemettes visit. Skodder i en af mine potter. Hun er endnu ikke stoppet. Jeg advokerer, men blidt og ikke insisterende. Det er ikke andre, der skal bestemme den slags.

Indenfor brygger jeg en kop kaffe, stikker Oskar en af hans yndlinge, en lille chokoladeknap og lægger vejen forbi stuen, hvor resterne af teenagehygge ligger spredt for alle vinde. Jeg rydder lidt op, mens jeg stille går og husker, hvor heldig jeg er. Jeg skal ingenting. Jeg skal bare det, jeg gider. I går var shopping med Kenneth, restaurant og kaffe hjemme på sofaen, tæt op af ham, jeg elsker. I dag kan jeg måske lokke ham med på torvet. Bare fordi. Og solen skinner.

Du vil sikkert også kunne lide