17

Parkeringspladsen er ikke det fedeste sted at vente halvanden time eller hvordan vi fik en lang næse…

Vi er landet efter en lang tur på landevejen. Vi kørte på skift. Jeg snuppede det sidste stykke med lidt sjap og snerten af sne, men ikke noget, som gjorde noget alvorligt ved kørslen.

Vi ankom klokken 16. Nøglen kunne udleveres i tidsrummet 16-20 hos naboen, så vi kiggede en ekstra gang, da der i stedet for en nøgle, var sat en seddel på døren med besked om at ringe. Det viste sig, at naboen var kørt i lufthavnen (?) og kunne være hjemme om halvanden time. Halvanden time var bare ikke i orden. Overhovedet! Vi var trætte og trængte til alt andet end at skulle vente på en parkeringsplads i halvanden time…

Vi kørte ned i byen og handlede. Bagefter ventede vi på parkeringspladsen med motoren gående, for at holde varmen. Endelig var den halvanden time gået og naboen kom hjem med røde ører og manglende forklaring på, hvordan de kunne synes, at det var en god idé ikke at være hjemme som aftalt. Hundehoveder!

Indenfor var der rart. Varmt og rart. Sengene var redte og håndklæder lagt frem. Vi fik hurtigt varerne på plads. Bagefter var det i gang med mad. I køkkenet dufter kyllingen. På sofaen ligger Kenneth. Vi har pakket ham ind i lyserødt. Her er i det hele taget noget lyserødt. Her skulle vist bo en mand også, men det er svært at se. Her er nu alligevel ualmindelig hyggeligt, rent og dejligt. Vi bor midt i den hyggeligste, lille enklave af søde mennesker, som hilser og smiler hele tiden.

Udenfor ligger sneen hvid. Det er nu også ret hyggeligt og aftenen er ung endnu.

Om lidt er der nogen, der skal have lammetæv i noget kabale og så skal der spises kanelbullar og drikkes varm kaffe.

Du vil sikkert også kunne lide