Når en farve lokker i fordærv

Jeg strikker blåt igen. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og blåt for øjeblikket, men øjne fanges og hænder fristes.

Der er ikke langt fra tanke til handling herhjemme, så da Kenneth fik Blå Blomst på hylderne, måtte jeg straks strikke af den og valget faldt på en Wisdom til Oline. Den er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Alpaca i farven 4921.

Alpacaen er i restordre, men forlængst sendt fra Peru. Der er lang vej til Danmark, så det tager sin tid at få fibrene i hus, men den skulle ankomme inden ugen er omme. Vil man en bestemt kvalitet, skal tingene nogen gange hentes langvejs fra og sådan er det med Kenneths Alpaca, som er fremstillet specielt efter hans specifikationer, for at være af en kvalitet, som ikke fnugger eller slides  alt for hurtigt. Fibrene er ekstra lange og alpacaen spundet lige præcis så hårdt, at dets slidstyrke øges til en kvalitet, som sagtens tåler hverdagsbrug.

Alpaca er lækkert. Alpaca er også en af de tungeste fibre, du kan strikke med, så jeg er både begejstret og behersket. Jeg strikker aldrig af ren alpaca medmindre det er småt babytøj eller tørklæder. Andet og større vil oftest få en tyngde, som vil trække og strække strikken uheldigt og så skal det præcis være den effekt, jeg efterstræber. Der er nemlig ingen lethed over alpaca. Tværtimod, men det er uanfægtelig lækkert og derfor en af mine favoritter som tynd medløber. Lige præcis nok til, at man får fornemmelsen af fiberen. Så tynger den ikke, men gør bare luksuriøs.

Også Oline elsker alpaca. Det gør strik blødt og det kan hun lide, den kradsesarte. Vi tror på, at denne kombination virker. Jeg strikker videre, mens jeg satser stort og regner med, at hun har udviklet næsehornspanser, inden jeg er færdig.