18

Når jasminen blomstrer

Jasminen blomstrer lige nu. Nogen synes, at duften er for meget. Andre – som mig – elsker den og jeg nyder, at terrassen er omkranset af jasmin. Buskene står flere steder og når en brise blæser i den rigtige retning, pakkes man ind i duften, som altid minder mig om det år, vi var på Kos.

Jeg var gravid med Alexander. Det var nyt for os og vi var lykkelige. Unge. Fulde af mod og kraft. Jeg havde en nem, ukompliceret graviditet. Jeg havde det skønt og min tro på, at alt går godt, gav os nogle herlige ture på offroader ind på øen, som vi for øvrigt aldrig er vendt tilbage til.

Lige udenfor vores hotellejlighed lå en lille, lukket have. Her stod en stor, blomstrende jasmin. Duften fulgte os dag og nat og den vil for altid minde mig om den ferie.

Jasmin

Det var for øvrigt også her, vi fandt navnet til den søn, vi ventede. Jeg var udgået for læsestof og havde i desperation købt et tysk magasin. Tysk var ikke min stærkeste side, men jeg klarede nu alligevel at læse det meste. Til sidst havde jeg kun de lidt tungere artikler tilbage. En af dem omhandlede en tysk professor og forsker, som hed Alexander og lige der vidste jeg, at det navn ville jeg foreslå Kenneth.

Han kunne lide det og så blev det jo sådan. Næsten. For jeg var den, der var oppe at navngive og det er ikke mit stolteste øjeblik, men jeg “kom til” at navngive vores fælles søn Oliver Alexander. Han blev altid kaldt Alexander, men det var jo i virkeligheden ikke i orden. Slet ikke. Heller ikke selvom jeg havde en fornemmelse af, at det nok gik an.

Jeg er forlængst tilgivet. Heldigvis.

Må din torsdag blive fuld af overbærenhed og tilgivelse :-)

Du vil sikkert også kunne lide