Til fest for unge, smukke mennesker

Vi er så heldige, at vi har en del unge mennesker i vores liv. Ikke sådan hver dag og hele tiden, men vi er med på sidelinjen og følger med i deres liv. Det er en glæde og fornøjelse at få lov til at følge mennesker gennem forvandlingen fra barn til ung og igen videre til den spirende voksne, som så smukt folder sig ud, hvis man forstår at vente.

Et par af de unge mennesker har sørget for, at der virkelig sker noget omkring dem lige nu. To gange femogtyve års fødselsdag og en færdig uddannelse som pædagog skulle fejres og vi var så heldige, at de gad have os med.

Jeg havde – forstår ikke hvordan – glemt mit kamera, men en iPhone kan da også forevige, så det fik den lov til.

Vi var på landet. Et virkelig smukt sted. Lige der, hvor den unge mand er vokset op. En skøn plet på jorden med masser af plads både udenfor og indeni.

De unge mennesker havde inviteret til skøn eftermiddag/aften med fødselsdagslagkage og efterfølgende masser af lækker mad, så der var god grund til at hygge sig, hvis man var heldig nok til at være inviteret med. Vi hyggede os. Stort.

Efter lagkagen gik vi tur på ejendommen for at oparbejde appetit til alt den lækre mad, der ventede forude. Der er altså plads nok deroppe. Og dyr. Ikke mange, men hunde, katte og heste, så der var noget for enhver smag. Også for os, som ikke er voldsomt vilde med hverken katte eller heste, sagde hunden. Prøv bare at se det blik den kat sender mig nedenfor! Den hader mig! Jeg er helt sikker!

På ejendommen er der som sagt masser af plads. Der er også et stykke skov med millioner af myrer, som kribler og kravler.

Ella og jeg ville gerne til toppen af den gravhøj, der udgør sidste bastion på himmeriget her og den tur går altså gennem skovtykningen. Lad mig bare sige det sådan, at vi snakkede for meget. Så gik vi jo lidt trægt til, fordi der var så meget, vi skulle vende og pludselig var vi smurt ind i myrer. Store, vrede og aggressive myrer, som skulle børstes af i en fart, inden vi satte speederfoden lidt tungt til jorden og kom gennem skoven, inden det skete igen.

Oppe på toppen af gravhøjen var der en vidunderlig udsigt. Helt ind over en del af det sydligste Nordjylland havde vi kig. Hammer Bakker kunne vi se og det var svært at løsrive sig fra en så smuk plet, men ned måtte vi, så vi tog turen ind gennem marken, hvor hestene gik. Det var grænseoverskridende for en piveskid som mig, for jeg er livræd for heste og den ene var endda selskabelig, men heldigvis for mig, er Ella snakkesalig og hesteelsker, så hun fik lov, mens jeg rendte i modsat retning i en pokkers fart ;-)

Vi havde en skøn dag og det var en dejlig fest også selvom teltet, vi sad i, ind imellem gjorde anstalter til at lette, så nød vi at fejre de to skønne og dejlige unge mennesker. Vi håber, at de gider lade os følge med i mange år endnu. Vi vil gerne :-)