Visitrekvisit eller hvordan jeg fik endnu en dag i fantastisk selskab

Prøv lige at sige visitrekvisit hurtigt og fem gange efter hinanden. Jeg havde Hanne på visit i går og det er hendes rekvisitter. Selvfølgelig.

De er bare så meget Hanne. Spræl, farver og spazazz. Så vi griner og snakker midt i farverne. Og så griner vi lidt mere. Hun er godt selskab. Og så vender vi lige verden, som nok gemmer på mange grin til os, men ind imellem dem, er der grå skyer, som skal pustes ud for enden af horisonten. Det gør vi med flere grin. Og stædighed. Og troen på, at det gode skal fylde.

I går spiste vi frokost. Vi drak kaffe. Vi grinte af, at jeg var overbevist om, at Hanne arbejdede til klokken tolv og derfor stod midt i en støvsugning, da hun ankom. Godt den slags sagtens venter, når man lægger det fra sig. Så var vi inde på garnlageret, for der var bestillinger med. Bagefter spiste vi lidt tiramisu og snakkede lidt mere. Så måtte Hanne hjemad og jeg måtte genoptage støvsugningen, men visitten havde givet energi, så det var ingen sag.

Hanne har udviklet en prototype på den fedeste kjole. Hun havde den med, så jeg kunne se den. Hun fik den ikke med hjem. Den bor hos mig nu. Jeg skal vise dig den en dag, hvor jeg har lyst og tid, men den er så absolut for fed og den fortjener en toptunet Liselotte med rigelige mængder spazazz og det er der ikke meget af i dag, hvor jeg har taget en feriedag, for at nå at blive klar til… tadaaa…. ferie!

Det var en dejlig dag i går. Jeg har tænkt mig at gøre i dag til det samme. Må det lykkes for dig også :-)