Når gadeskilte gør lidt klogere

I går aftes skulle Oline bestemme, hvad vi skulle spise. Det var blevet sent. Vi opgav selv at kokkerere, så der skulle findes på alternativer. Det endte med Thai2Go. Vi havde ikke prøvet stedet før, så det var spændende at se, om de kunne leve op til vores forventninger. Vi er godt vante på thai-fronten herhjemme, så vi er nok lidt kritiske. Vi blev heldigvis ikke skuffede. Det smagte pragtfuldt og der var rigeligt.

Da vi skulle hente maden, foreslog jeg, at Oline kørte, men hun er helt ny bilist, så hun syntes, at hun havde kørt rigeligt bil for én dag efter formiddagens køretimer, middagens køreprøve og siden køreturen i Raketten, så jeg fik rattet og det passer mig jo glimrende. I stedet for at hente, kunne jeg sidde i lun bil og fundere lidt over tilværelsen. De små åndehuller, hvor man bare kan lade tankerne flyve hid og did, har jeg alt for få af, så jeg samler på dem i disse år.

I går parkerede jeg inde på pladsen ved siden af Tiendeladen, som er en af Aalborgs ældste stræder.

Det er en lille, smal passage med huse på begge sider og med navn, der refererer til Skt. Peders Kirkegård, hvor der lå en Tiendelade, hvor bøndernes tiende (datidens indkomstskat) lå opbevaret. Nær her ved lå Skt. Peders Kirke, som var en af det middelalderlige Aalborgs to sognekirker, Skt. Budolfi kirke og Skt. Peders kirke.

Den første står endnu. Den sidste blev nedrevet i forbindelse med Reformationen. I dag er der kun de skønne, informative Gadeskilte tilbage til at minde os om, at byen engang så helt anderledes ud.