Jeg var i Vor Frue Kirke i København forleden. Det var første gang. Jeg har ellers færdes lige omkring den i mere end ti år, men der er en første gang for alting og dette her var altså den første gang. jeg skulle indenfor i kirken. Det var en smuk kirke med et imponerende stort kirkerum. Det er byens domkirke, så selvfølgelig er det sådan. Det er også den kirke, der lægger bænke til alt fra konger til tiggere og det kan jeg i grunden rigtig godt lide.
Det mest slående ved kirken var varmen, da vi trådte fra våbenhuset og ind i skibet. Kirkerummet var tydeligvis opvarmet. Det næste jeg bemærkede var, at bænkene var udstyret med polstrede, bløde læderhynder og herefter opdagede jeg, at en god del af dem også var optaget. Række efter række lå hjemløse og sov på de bløde bænke i det opvarmede kirkerum.
Her blev budskabet om næstekærlighed til en aktuel og nærværende hverdags-prøvelse for de, som betales for at holde opsyn. Næstekærligheden så ud til at have vundet. Det gjorde mig glad.
Efter nogle øjeblikke indenfor i varmen i Vor Frue Kirke, tog vi turen hen over den smukke Frue Plads og drejede ned ad Fiolstræde i retning af nogle butikker, jeg gerne ville besøge.
Det blev en kort, intensiv og manerlig kold tur vi tog ned gennem en lille del af indre by den lørdag formiddag inden byen for alvor vågnede. Sikke vi hyggede os.
13 kommentarer
Alice
15. februar 2015 at 08:40Sikke en dejlig historie. Glæder også mig at høre om varme til hjemløse.
Aase
13. februar 2015 at 09:45Hvor godt at høre, at kirken bliver brugt til det, kirker skal – næstekærlighed!
Therese
12. februar 2015 at 21:21Und dig selv en gudstjeneste derinde, hvor Hanne spiller orgel. Hun spiller SÅ smukt, og er min gode venindes søster. Kirken er rigtig fin, og jeg kan også få lang tid til at gå derinde :-)
Rikke
12. februar 2015 at 05:33Hvor lyder det dejligt, at næste kærligheden i den grad lever. Det kan ellers være svært at få øje på. Så dejligt, med et så konkret og godt eksempel.
Det lyder som en dejlig oplevelse :-)
Madam Sand
11. februar 2015 at 23:56Vor fRue kirke er ganske rigtigt en dejlig kirke. Jeg var derinde for en del år siden med en 7. klasse. Vi var i Khh fordi de skulle modtage en præmie i en konkurrence – og så havde vi en halv dag, vi kunne bruge der. Frederik og Mary var blevet gift kort tid forinden, så de var meget benovede over at få stedet at se.
Anne Holtegård
11. februar 2015 at 22:50Er just hjemvendt efter vinterferie i København… og har lige besøgt Vor Frue i dag! Den er nemlig smuk, fredfyldt, varm. Jeg tændte et lys og tænkte tanker…
I lørdags var jeg inde i Vor Frelser Kirke. Den er helt anderledes; storladen både ude og inde. Men smuk på sin egen mere klassiske måde. Det er fascinerende at se hvor forskellige vore smukke kirker er.
Og ja… lørdag var råkold og blæsende…
Liselotte
11. februar 2015 at 22:25Kirken er bestemt et besøg værd og det er ikke sidste gang, jeg har været der. Jeg blev slet ikke færdig med at udforske den :-)
lisbeth
11. februar 2015 at 20:44Elsker den kirke, min datter er døbt der. Og selv om det er et kæmpe rum, føles den ikke sådan. Kan særligt anbefale den om aftenen/ natten, ofte øver kirkebogen og det er en meget smuk berøvede oplevelse.
Anne
11. februar 2015 at 17:28Jeg har altid været meget imponeret af Thorvaldsens 12 apostle. Man tror næppe, at kjortlerne ar af marmor.
Det er et meget smukt kirkerum. Godt, du kom derind.
charlotte
11. februar 2015 at 14:06Jeg har været inde i kirken flere gange – synes det er en meget smuk og stilren kirke.
Men hvor er det dejligt at høre, at der er plads til de hjemløse. Fantastisk at de op varmer kirken op og lægger hynder. Men – hvis der ikke skulle være plads til dem der, hvor skulle der så være plads?. Er det ikke også sådan at, kirken skulle være åben og favne?!
Susan
11. februar 2015 at 13:55Meget tæt på min arbejdsplads, jeg går igennem Fiolstræde hver dag og elsker det.
Tina Nymann
11. februar 2015 at 13:49Har aldrig været indenfor heller, men der ser flot ud og næste gang jeg kommer forbi, stikker jeg da helt sikkert lige næsen ind for at tjekke og billederne taler sandt;-)
Liselotte
11. februar 2015 at 14:50Det skal du gøre, Tina :-)