10

Parkering forbudt

Parkering forbudt

Jeg har været lidt udfordret de sidste dage. Jeg arbejder på to forskellige maskiner. Det er fint, når jeg føler, at det er mig, der er direktøren, men når jeg ikke har styringen, bliver det fortvivlende svært. Så opgiver jeg, men der er altså parkering forbudt, når det kommer til den slags udfordringer. Ikke fordi andre siger det, men fordi jeg siger det! Så må jeg løse det.

Jeg arbejder på min elskede, stærke slave af en computer med tiptop opdateret styresystem, alle de bedste grafik-relaterede programmer fra Adobe og en ekstern harddisk med alle mine fotos. Den er kraftfuld og på alle måder ressourcestærk. På den er jeg klædt på til de fleste udfordringer og jeg kender den ud og ind. Jeg arbejder rimeligt sikkert i og på de fleste brugerflader og jeg ved lige præcis, hvad og hvor.

Jeg arbejder også på min Macbook Air. Nok for lidt og bestemt ubehjælpsomt. Jeg føler mig ikke rigtigt hjemme på den, men den er ubetinget lækker, nem at betjene og jeg elsker, at den synkroniserer med alt det andet Apple, jeg med tiden er blevet glad for. Min iPhone, min iPad og min iPod – jo, som omtrent det eneste menneske på jorden, bruger jeg stadig sådan en til en stor samling lydbøger. Til gengæld er jeg slet ikke hjemme i den, når det kommer til billeder og deres placering. Jeg tænker instinktivt, at Fotos, som er et indbygget system, er godt, så det går jeg i gang med at anvende… og åbentbart fylder jeg så harddisken med så mange billeder, at maskinen er ved at kaste op, når jeg beder den arbejde med noget som helst.

I går ville jeg slette nogle af billederne. Det var ikke så ligetil. Heller ikke for den mac-bruger af en ekspedient, som blev sat på opgaven i butikken, hvor vi havde købt den. Det gjorde mig glad. Ikke på den der ondskabsfulde og lidt skadefro måde, men bare på den der forløsende måde, hvor man kan konstatere, at man ikke er helt idiot.

I dag har jeg en maskine, der har albuerum og en ny idé om, hvordan jeg fremover skal arkivere billeder.

Parkering er forbudt. Man må lære, så længe man lever og det er i grunden også fint nok på sådan en flot torsdag :-)

Du vil sikkert også kunne lide