Når arbejde føles som fritid og en leg

Når arbejde føles som fritid, bliver det ikke bedre. Sådan er min mandag. I hvert fald delvis, for selvfølgelig er der andre ting end strik på tapetet. Strikken fylder, hvor jeg kan snige den ind. Jeg er nemlig i gang med at forvandle en idé til virkelighed. Det kan jeg lide.

Jeg nyder, at solen skinner udenfor vinduerne og jeg har udsigt til en verden, der – lidt for tidligt – minder mig om forårets komme. Kontoret bliver så varmt, at jeg må lukke for solen i 3 af 4 vinduer. Det er godt med lyset og jeg bliver glad af det, men sauna orker jeg nu alligevel ikke. Persienner gør udslaget og her bliver hurtigt til at være igen og endda med lyset lukket indenfor af sprækker, som er tilstrækkeligt til, at det føles helt fantastisk.

Jeg har projekter i støbeskeen på flere fronter, men det hele glider glat og jeg nyder, at jeg er alene og kan lukke døren, når jeg har behov for det. Jeg kan brede mig over meget plads og jeg kan tillade mig at gøre det. Jeg tager fotos i det tempo, der er brug for dem og jeg stabler garn under reolerne, som skal foreviges på et senere tidspunkt. Jeg har stabler af strik liggende. Jeg har halve opskrifter, brøkdele af idéer, der noteres på tavlen og i det hele taget en fest. Det er herligt, når tingene flasker sig og jeg husker at nyde, at det er sådan lige nu.

Mandag kan være frygteligt forvirrende. Mandag kan være fuld af afbrydelser og tusinde små brande at slukke, men mandag kan altså også være helt i orden med ro og overblik. Det sidste kan vi mestendels takke vores super-dygtige medarbejdere for. Hvor er jeg dog glad for, at det er vores turban, de er dumpet ned i :-)