Weekend midt i kaos

Vi har haft en weekend midt i kaos, men det er vist desværre ikke muligt at give andre end os selv skylden for det kaos. Mest mig. Jeg roder nemlig helt vildt.

Jeg er i gang med at indtage værelse nummer to i huset. Jeg udvider lagerkapaciteten, kan man sige. Jeg har indtaget endnu et værelse og har foret det med reoler, som skal indeholde garn og andre materialer, jeg holder af at være kreativ med.

Inden jeg lægger alt på plads, gennemgår jeg det hele. Noget gemmes, noget kasseres og meget gives videre til andre, som kan få glæde af det.

Den slags tager tid. Lang tid, når man har så omfattende et lager, som jeg har. Så er det ikke gjort på en eftermiddag, men tager noget længere tid, hvilket jeg da heldigvis har masser af.

En kasse af de gode brætspil

Jeg har pakket en kasse med en lang række af vores gode brætspil. Oline og Mikael er glade for at spille, som vi er, så de vil gerne overtage, nu jeg tynder ud i beholdningen.

Jeg håber, at de får lige så stor glæde af dem, som vi har haft. Det er ikke få timer, vi har brugt på at grine, spille og snakke gennem årene. Det er noget, vi virkelig holder meget af.

I bund med frugterne

Ind imellem oprydningen har jeg taget mig tid til at få brugt reserverne af æbler og pærer. Det er der kommet æblemos, æblekage og pæremarmelade ud af.

Det føles godt at få brugt det hele. Ingenting går til spilde og jeg er så tilfreds med, at vi nu igen har dejlige marmelader og mulighed for en gammeldags æblekage, når vi pludselig får lyst til det.

Restestrik – endnu et Dotted Rays

Der er blevet strikket en smule ind imellem oprydning og køkkentjansen. Jeg har haft tidspunkter, hvor jeg har måttet vente på en reol, nogle hylder eller andet, men så er det godt at have et strikketøj at ty til.

Jeg strikker på endnu et Dotted Rays af Stephen West. Det er – gætter jeg forsigtigt på – nummer seks. De er meditative at strikke for mig, så dem tyr jeg til, når jeg skal have et afslappende strikketøj at supplere med.

Jeg strikker i rester af håndfarvet merino. Det bliver et livligt tørklæde, men jeg har jo også lovet mig selv, at jeg ikke ville være farveforskrækket i 2020.

Enderne er endelig hæftet og det er vasket denne morgen, så nu kan det snare følge med mig ind i efteråret. Det bliver dejligt.

Vi inviterede på søndagssteg midt i kaos

Det var kun mor, der kunne komme, men det var – som altid – meget hyggeligt. Vi fik flæskesteg stegt på grillen og den var blevet rigtig god. Med gode grøntsager og surt til, blev det et rigtigt festmåltid.

Vi drak kaffe og hyggede os, inden Kenneth kørte mor hjem. Vi nyder stadig, at det er en mulighed at ses. Jeg savnede det frygteligt, da vi tilbage i foråret måtte nøjes med at Facetime med hinanden, så i denne tid er det virkelig godt at huske på, at tingene faktisk har været meget sværere. Jeg skal nemlig ærligt indrømme, at det her Covid 19 er ved at have slidt mig lidt tyndhudet, men med tanke på, at vi stadig kan ses med vores nærmeste, synes jeg, at det bliver til at holde ud.

På med energien og videre

Mit projekt oprydning er et projekt, der ikke lige er gjort på en dag eller to, så det er et arbejde, der venter mig hver dag, når jeg vender hjem, men foreløbig hygger jeg mig med det. Kaos skal nok ende som orden. Jeg er sikker.

I dag tager jeg også en tørn. Altså når jeg får fri :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.