Skagen

Vi besøgte Skagen sidste onsdag. Efter en formiddag med arbejde, spiste vi en sen frokost og blev enige om at tage på et lille eventyr. Det førte os til Skagen.

Vi havde ikke planlagt, at det var der, vi ville ende, men pludselig var vi alligevel i Tversted og så er der jo ikke meget mere end en spytklat til Skagen. Kursen blev sat. Vi ville gense byen og vi kommer ikke til at gøre den ret, for vi kedede os bravt. Vi blev ikke længe. Vi brugte ingen penge. Vi gik en tur og kørte så hjem, men derfor skal du alligevel have lidt billeder deroppe fra.

Stille, stille …

Byen var stille. Gaderne lå næsten øde. Udenfor sæsonen er byen på toppen af Danmark formentlig lige så stille, som de fleste andre sommerbyer langs den jyske vestkyst. Det elsker jeg. Jeg elsker at besøge Blokhus og Løkken i ydersæsonerne. Der er stille og hersker den helt specielle stemning, der følger efter en travl sommersæson.

Vi slentrede en tur gennem dele af byen, mens vi nød hinandens selskab, vinduesundersøgte udvalget hos flere af byens forretninger. I øvrigt snakkede om, at vi da også kunne smutte på et af de fine små museer i byen. Altså indtil vi huskede, at vi ikke havde gyldigt coronapas.

Coronatesten der manglede

Under normale omstændigheder ville vi have spist frokost deroppe eller i dette tilfælde i det mindste have drukket kaffe et sted, men vi havde ingen nylig test, der kunne godtgøre ophold indenfor, så det blev ved tanken.

Det er jo rigtigt ærgerligt. For os var det ærgerligt, men allervigtigst så er det ærgerligt for byens restauratører, som skal leve af sådan nogen, som os. Coronapasset er blevet et benspænd for mange af de ting, vi plejer at gøre spontant. Vi mærker tydeligt, at vi opgiver. Det er vi garanteret ikke de eneste, der gør og det er jo frygtelig ærgerligt for den økonomi, som gerne skal vedligeholdes også nu.

Det ER nemt at få en hurtig test her i Nordjylland, men den kræver jo, at man skal tage sig tiden til at komme afsted og det er altså en forhindring for i hvert fald os og det liv, vi lever. Vi får det ikke gjort. Vi glemmer det eller kan ikke finde tid til det i en travl hverdag. Om aftenen kan vi køre ud og få en test, men der er vi som oftest for trætte til at orke. Det bliver ved ingen test og derfor ingen spontanitet.

I går fik vi første vaccine-dosis. Om et par uger kan vi igen begynde at opføre os mere i tråd med vores sædvanlige adfærd. Vi kan tillade os spontant at beslutte at gå ud. Det glæder jeg mig usigeligt meget til. Også med en arm, som lige nu føles som om, jeg havde fået den ondeste lammer midt på venstre skulder af klassens stærkeste dreng.

Jeg er så klar!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.